🎶I'm dancing with my demons🎶

#32 Nadja og de 170 kg – en personlig beretning om livet med BED episode of Detox Din Hjerne

Jeg havde fødselsdag i Onsdags. 44 år. Tillykke til mig. Jeg tilbragte dagen på arbejdet, kun fordi jeg ikke følte at jeg kunne tillade mig at bede om fri, plus at jeg ville blive trukket i løn.

Men P er så sød at hun spørger om vi så ikke skal mødes til noget mad ovre hos hende og C, fredag. Jeg takker ja og siger at jeg bager en gulerodskage og tager med. Super dejligt at have venner som gider gøre lidt ud af ens fødselsdag.

Nå, men det mekaniske spisning gik så fuldstændig i ged igår. Jeg stod op (efter få timers søvn), spiste morgenmad og gik så igang med at bage kage.

Da jeg var færdig, snakkede jeg lige med min gældsrådgiver og støvsugede. Så nuppede jeg lidt slik og smed mig på sofaen for at fortsætte med Livsfarlig fangst. Jeg havde glemt at spise mellemmåltid og faldt så i søvn. Vågnede ved 16.30 tiden og så kunne det ikke betale sig for jeg skulle jo over til P og C og spise.

Jeg havde egentlig ikke specielt dårlig samvittighed over det, men kunne alligevel godt mærke at jeg bankede mig selv lidt i hovedet.

Nå, men gulerodskagen faldt i rigtig god jord og blev næsten spist helt op. Jeg fik et stykke med hjem og resten blev hos P og C…Det var også deres springform. Så den tænker jeg at jeg godt kan lave en anden gang.

V var også med, på trods af at hun sloges med sin fibromyalgi, så det var jeg rigtig glad for. Og hun havde en gave med. Den frygtede jeg lidt for jeg havde været ekstremt gråd labil tidligere på dagen, men heldigvis havde jeg det bedre senere og tudede ikke som et barn da jeg fik gaven.

Gaven bestod af en tryllestav/kuglepen, som nu er den jeg skriver i min mad dagbog med, simpelthen fordi det skal være ‘magisk’ og med en glimmer mad dagbog, så var det passende. Skiltet er bare så meget mig, pga mine to katte. Garnet var jeg lidt forvirret over, men V havde tænkt at jeg skulle lave en slags ‘vejr-tæppe’ (jeg havde aldrig hørt om det før), men blot som en slags god-dag/dårlig-dag tæppe. Så det garn i lilla nuancer (elsker de farver) er til de gode dage og det grønne (grøn er håbets farve, men ikke en farve jeg er særlig vild med) er til de dårlige dage for ‘der er altid en ny dag imorgen’. Det synes jeg var helt vildt sødt tænkt. Desværre har jeg så dårlige håndled at jeg ikke kan strikke mega meget, så jeg tænker faktisk at jeg skal finde ud af at måske lave nogle firkanter – en pr. uge f.eks. 40 uger = 40 firkanter….kunne måske godt blive til en slags tæppe? Eller også blir det bare et halstørklæde eller noget. Jeg ved det ikke, men jeg vil ihvertfald prøve at gøre noget med det, så jeg kan have det som minde. Bruger weekenden til at forske i hvad jeg kan gøre og så starter jeg på mandag, hvor jeg også skal have min første session med S.

Idag er det lortevejr, så den står på massage og så tænker jeg lidt let rengøring, måske lege med negle ting og så ellers afslapning. Vi får se hvad humøret er til, senere.

…og ikke det mest kreative, men jeg tænker faktisk ikke at det er super vigtigt.

Det der var vigtigt for mig, var at sørge for at alle kan følge med, hvis de vil.

Jeg blev kontaktet af en kvinde på facebook, som rigtig gerne ville følge med, men som var bange for at folk ville dømme hende, hvis de så at hun fik mails med emnet ‘BINGE EATING DISORDER’, da hun tænker at hun selv går og kæmper med det samme.

Det gjorde mig helt vildt trist og en lille smule vred. At man føler at man skal censurere hvad man får af emails, fordi nogle måske kunne få øje på at man får mails med den overskrift og straks dømme en ud fra det. Uanset om det rent faktisk ville ske eller ej, så pisser det mig af at der findes mennesker som er bange for det.

Du skal sgu da kunne følge lige præcis hvem du vil, med lige præcis den overskrift som der er!! Det kommer da ved gud ikke andre ved!

Nå, men efter mit vist nok lidt småflabede svar til denne kvinde (undskyld for det, jeg blev bare frustreret over at du overhovedet følte behov for at tænke sådan), tog jeg noget tid og tænkte mig om (ja ja, nogle gange kunne det være fedt hvis jeg gjorde det INDEN jeg svarer folk, men jeg er desværre perfekt uperfekt) og jeg kom frem til at navnet på min blog så sandelig ikke skal forhindre folk i at følge med.

Indholdet er det samme uanset om den hedder Binge Eating Disorder eller my little pony. Jeg ved ikke om jeg beholder det her navn, men det er helt sikkert at den ikke kommer tilbage til BED navnet.

Alle skal kunne følge med, så det håber jeg de kan nu.

Vi tager den lige en gang til for Prins Knud.

Hvis du har mistanke om at du måske kunne lide af en eller anden form for spiseforstyrrelse i en eller anden grad, det være sig anorexi, bullimi, BED eller noget helt fjerde, så skriv endelig til Askovhus.

Deres hjemmeside hedder http://www.askovhus.dk

Jeg har ikke helt styr på deres andre tilbud, men jeg ved at der er gratis BED behandling til og med 2021.

Ingen bør gå rundt og have det skidt med dem de er, ingen skal skamme sig fordi de gemmer sig og spiser som besat for derefter at skamme sig over ‘at være et svin’ (det er sådan jeg selv tænker, men alle spiseforstyrrelser er forskellige). Det kan godt være at du kommer til at vente længe, men det er helt sikkert det værd. Det er skræmmende og lidt uhyggeligt, men også opløftende og giver håb for fremtiden og ved du hvad? DET ER DU VÆRD! DET FORTJENER DU!

Nu er jeg faldet lidt ned, efter tidligere.

Min nye behandler, S. virker til at være rigtig rar og selvom hun er 13 år yngre end mig, så virker det til at hun virkelig ved hvad hun taler om. Vi har begge fødselsdag imorgen, så det klukkede vi lidt af, det er da ret cool.

Jeg glæder mig til at begynde på min mad dagbog og jeg glæder mig til at begynde i terapi, uanset hvor skræmmende det også er. S. fortalte at gruppe’terapien’ egentlig ikke er terapi, men mere undervisning. Der vil også være mulighed for V. og jeg at få nogle samtaler sammen med S. på sigt og det tænker jeg faktisk godt kunne være en god idé.

Mekanisk spisning er svært (jeg prøvede det i weekenden), men jeg skal gøre det allerbedste jeg kan. Glæder mig også til at møde diætisten (that’s a first!!) så jeg kan få noget mere viden om hvor meget jeg faktisk skal spise og hvad. Det hele blir rigtig spændende og jeg håber at det hjælper mig til at være bedre ved mig selv.

Mht det økonomiske, tænker jeg at de ikke kan plukke håret af en skaldet og de kan kun putte mig i RKI en gang, hver 5. år, så jeg ved ikke helt hvad der sker. Men jeg må kommunikere med vores gældsrådgiver og håbe han kan snakke dem til fornuft. Det er ude af mine hænder og jeg må tage det som det kommer.

Alt det her udløste selvfølgelig et Binge. Her nogle timer efter, kæmper jeg med et højt blodsukker og trangen til at starte et nyt. Blodsukkeret har indtil videre holdt mig fra at starte igen.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal kalde dette indlæg.

Jeg har været inde og møde min individuelle psykolog idag og vi fik en rigtig god snak og jeg glæder mig til vores første samtale, på mandag.

Men men…min stedfar og min betalingsaftale med Nordea skal genforhandles i år. Som i den udløb den 16. Februar. Nu er jeg meget bekymret for hvad der kommer til at ske og jeg er super vred over at min stedfar ikke har reageret på et eller flere breve han har fået. Jeg fatter ikke at jeg ikke har fået det ændret for længe siden, at det skal være mig der får besked. Det er så skide frustrerende at jeg kunne skrige!!

Jeg har skrevet til vores gældsrådgiver og faktisk spurgt om mulighederne for gældssanering for jeg er pisse træt af hele tiden at have Nordea åndende mig i nakken. Jeg vil være fri for dem og for at skulle betale på den lorte gæld til evig tid.

Og nej, i behøver ikke spørge hvilken gæld, hvordan den er stiftet og alt det for det får i ikke af vide. Det her er bare et indlæg for at lufte min frustration.

Imorgen skal jeg ind og møde min psykolog, som skal varetage min individuelle terapi under min behandling. Måske skal hun også lede gruppe terapien? Det er jeg ikke helt sikker på.

En jeg er meget spændt på at møde hende. Jeg skal være derinde 10.30 og skal så åbenbart udfylde noget spørgeskema hejs, inden. Jeg er begyndt at forsøge med mellemmåltider og shit, hvor er det svært! Selvom jeg bare tager et æble eller et par gulerødder med på arbejde, så skal jeg have det liggende fremme i bilen for at huske det. Det er nemmere når jeg har fri….og så alligevel ikke, for det er når jeg har fri at det er lettere at spise de klamme ting og Binge i dem, fremfor at spise rigtig mad.

Jeg tænker at jeg skal lære at have en dag eller to, hvor jeg laver mad, så det er klar til at putte i mikro-makro-ovnen og så jeg også har mad til når jeg skal på arbejde. Kan godt mærke at det blir en svær opgave og jeg er bange for ikke at ‘gøre det ordentligt/korrekt’ på trods af at jeg har fået af vide at hvis jeg var i stand til det, fra start, så ville jeg ikke have brug for alt det her – så ville jeg jo bare gøre det.

Jeg læste at Nadja fra ‘Nadja og de 170kg’ havde en dag købt en pakke flødeboller og endt med at spise dem alle. Hun var begejstret fordi hun ikke følte alle de grimme ting man normalt føler efter et binge, men egentlig bare var irriteret over at få ondt i maven. Det synes jeg var en mega sejr.

Nå, men møde med S. imorgen og så må vi se hvad der sker.

Første TRX Basic time overstået. Wow. Jeg føler mig som gelé. Og jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har svedt så meget…ikke engang da jeg dansede Zumba første gang…eller været så rød i hovedet…lidt som en overmoden tomat.

Men det var fedt! Nej, det var ikke så fedt at skøjte rundt på måtten i sit eget sved, ej heller at finde ud af helt nøjagtig hvor meget en vandmand jeg faktisk er i min core. Det var en øjenåbner. Men de øvelser jeg kunne, var super fede at lave!

Nu står den på arbejde de næste fem dage og på søndag snupper jeg så lige en gang crossdance. Det handler ikke om at tabe mig, men om at bevæge min krop og blive stærkere.

Så lige nu tænker jeg at det hedder TRX Flow (Kim siger det er lettere end det idag) om mandagen, TRX Basic om onsdagen inden job og så Crossdance om søndagen, med den enkelte fredags træning med V. hver anden uge. Jeg blir jo rigtig booket op det næste års tid, så nu må vi se om det kan passes ind i det hele. Det håber jeg.

Åh, jeg blir så irriteret når folk fokuserer på de forkerte ting. Delte en artikel om de der slanke programmer og en af mine bekendte gik mere op i om B.S. Christiansen blev fremstillet som en der råber af folk, end det artiklen egentlig handlede om.

PRØVNUATHØRHER!!! Jeg vil skide på hvor forelsket du er i B.S. fucking Christiansen! Det er ikke det artiklen handler om! Men fordi du selv har været i militæret og han er din helt, så er det dit eneste fokus! I don’t give a flying fuck!! Du fatter ikke konceptet ‘spiseforstyrrelse’, selvom du burde forstå det, sådan som du træner som en besat og hele tiden finder nye ‘kure’ og ting som er sunde og usunde. Jeg får spat af sådan nogle mennesker! Jeg ender nok med at slette hende som ven, for det er bare for meget, plus at jeg virkelig ikke har brug for folk der opfører sig sådan, lige nu, op til at jeg skal starte i behandling. Ikke fordi folk ikke må være uenige eller lave fis og ballade, men det der….jeg ved ikke, det fik mig sgu til se sådan lidt rødt…lyserødt, måske?

Nå, men fuck den ko. Imorgen skal jeg til TRX Basic, for første gang og det er jeg godt nok spændt på. Jeg skal jo seriøst have trænet min core op, så det blir nemmere at gå på arbejde (jeg har været fire dage om at komme mig over dobbeltvognen i sidste uge), og Kim som er instruktør siger at man godt kan dyrke TRX selvom man er en fedling. Nu får vi se. Skal starte fem arbejdsdage op imorgen, så forhåbentlig hjælper det til at jeg ikke får lige så ondt igen.

Jeg har været ret stille. Simpelthen fordi der ikke sker det helt vilde i øjeblikket. Jeg venter på at skulle på Askovhus, tirsdag i næste uge for at møde min psykolog. Ugen efter starter den første gruppeterapi.

Jeg har ingen som helst idé om hvad der er i vente, men jeg håber bare at jeg kan fokusere på det, når jeg har fri.

Selvfølgelig skræmmer det mig, samtidigt med at jeg er helt vildt spændt og forhåbningsfuld….er det et ord? Det er det nu. Jeg træner så godt og så meget jeg kan, uden at gå amok. Så det er egentlig bare lidt gang som opvarmning og så ellers bare mit styrke-program. Det handler bare om at få styrket mine muskler, især min core, så det ikke er en plage at gå på arbejde.

Nå, men i denne uge venter fem arbejdsdage, hvor jeg forhåbentlig kun skal køre dobbeltvogn i tre af dem. Fat i panodiler og så videre og så skal det nok gå.

Næste uge venter det første møde på Askovhus. Spændende, skræmmende og alt muligt andet.