Jeg havde fødselsdag i Onsdags. 44 år. Tillykke til mig. Jeg tilbragte dagen på arbejdet, kun fordi jeg ikke følte at jeg kunne tillade mig at bede om fri, plus at jeg ville blive trukket i løn.
Men P er så sød at hun spørger om vi så ikke skal mødes til noget mad ovre hos hende og C, fredag. Jeg takker ja og siger at jeg bager en gulerodskage og tager med. Super dejligt at have venner som gider gøre lidt ud af ens fødselsdag.
Nå, men det mekaniske spisning gik så fuldstændig i ged igår. Jeg stod op (efter få timers søvn), spiste morgenmad og gik så igang med at bage kage.
Da jeg var færdig, snakkede jeg lige med min gældsrådgiver og støvsugede. Så nuppede jeg lidt slik og smed mig på sofaen for at fortsætte med Livsfarlig fangst. Jeg havde glemt at spise mellemmåltid og faldt så i søvn. Vågnede ved 16.30 tiden og så kunne det ikke betale sig for jeg skulle jo over til P og C og spise.
Jeg havde egentlig ikke specielt dårlig samvittighed over det, men kunne alligevel godt mærke at jeg bankede mig selv lidt i hovedet.
Nå, men gulerodskagen faldt i rigtig god jord og blev næsten spist helt op. Jeg fik et stykke med hjem og resten blev hos P og C…Det var også deres springform. Så den tænker jeg at jeg godt kan lave en anden gang.

V var også med, på trods af at hun sloges med sin fibromyalgi, så det var jeg rigtig glad for. Og hun havde en gave med. Den frygtede jeg lidt for jeg havde været ekstremt gråd labil tidligere på dagen, men heldigvis havde jeg det bedre senere og tudede ikke som et barn da jeg fik gaven.

Gaven bestod af en tryllestav/kuglepen, som nu er den jeg skriver i min mad dagbog med, simpelthen fordi det skal være ‘magisk’ og med en glimmer mad dagbog, så var det passende. Skiltet er bare så meget mig, pga mine to katte. Garnet var jeg lidt forvirret over, men V havde tænkt at jeg skulle lave en slags ‘vejr-tæppe’ (jeg havde aldrig hørt om det før), men blot som en slags god-dag/dårlig-dag tæppe. Så det garn i lilla nuancer (elsker de farver) er til de gode dage og det grønne (grøn er håbets farve, men ikke en farve jeg er særlig vild med) er til de dårlige dage for ‘der er altid en ny dag imorgen’. Det synes jeg var helt vildt sødt tænkt. Desværre har jeg så dårlige håndled at jeg ikke kan strikke mega meget, så jeg tænker faktisk at jeg skal finde ud af at måske lave nogle firkanter – en pr. uge f.eks. 40 uger = 40 firkanter….kunne måske godt blive til en slags tæppe? Eller også blir det bare et halstørklæde eller noget. Jeg ved det ikke, men jeg vil ihvertfald prøve at gøre noget med det, så jeg kan have det som minde. Bruger weekenden til at forske i hvad jeg kan gøre og så starter jeg på mandag, hvor jeg også skal have min første session med S.
Idag er det lortevejr, så den står på massage og så tænker jeg lidt let rengøring, måske lege med negle ting og så ellers afslapning. Vi får se hvad humøret er til, senere.