På’en igen

Så faldt der lidt ro over min hjerne. Efter to uger hvor S har haft ferie og min hjerne er GÅET AMOK med mærkelige tanker om sundhed, vægttab, blodtryk, blodpropper og om at jeg måske snart skal dø….så fik jeg snakket med S igår og det hjalp.

Vi har fået tilsendt materiale om DAT og det fik vi også gennemgået, så jeg har mulighed for at lave hjemmeøvelsen inden næste fredag hvor vi igen skal tale sammen.

Det er tydeligt at denne krise påvirker mig helt sindssygt. Egentlig nok mest det at min behandling er lidt på vågeblus, end egentlig Corona en selv, men faktum er at jeg har følt mig sindssygt alene.

Har de sidste to uger godt kunne forstå hvad Chester Bennington mente, når han sagde at hans hoved var et skidt nabolag for ham at færdes i alene. Sådan har jeg også haft det de sidste to uger. Kan mærke at jeg er blevet sådan et socialt menneske igen…efter 20 år hvor jeg troede at jeg ville være en fin eneboer på en øde ø og jeg LIDER over at jeg ikke kan være sammen med min venner.

ENDELIG har jeg fået venner! Mennesker som rent faktisk kan lide mig og kan lide at være sammen med mig, og så kan jeg ikke være sammen med dem!! Jeg kan ikke bare køre ned forbi V, fordi jeg trænger til et kram (nej, det gjorde jeg heller ikke før, men nu MÅ JEG IKKE og det gør behovet for det virkelig stort 😂). Jeg savner de fantastiske bamsekram som A giver, også selvom han ikke er en jeg ser hele tiden eller at vi er specielt tætte venner. Jo, jeg snakker med C og P, næsten dagligt, men jeg må stadig ikke kramme dem!!! Argh!! Og mig som altid har nærmest pralet af at jeg ikke er en der krammer. JEG SAVNER KRAM FRA MINE VENNER!!!

Og nu er det fandme forlænget til midt i maj!! Jeg blir simpelthen så træt i min hjerne af det her pis!

Nå, men idag har jeg, indtil nu, fået to hovedmåltider og er begyndt at føle sult, så om lidt skal jeg ud og have noget mad. S og jeg er blevet enige om at jeg, i denne krise, skal fokusere på at få 3 måltider om dagen. Kommer der mellemmåltider ind er det fint og gør der ikke, så er det også fint. Jeg skal fokusere på min mad dagbog og på at få lavet hjemmeøvelsen. Den er virkelig svær at få taget mig sammen til. Følelsesregulering. Det er nok det jeg ønsker mig allermest. At jeg kan styre mine følelser. Men i øjeblikket lever jeg nærmest kun over i mine følelser og det er en kamp at få fornuften til at vinde bare en lille smule, så det gør det til en rigtig skræmmende og svær øvelse at lave.

Nå, men nu er jeg sulten så jeg må hellere spise noget. De næste fem dage står på arbejde, så der kommer jeg lidt ud af mit hoved igen, hvilket altid er en god ting.

Corona, fuck nu af med dig, din latterlige, emsige møgbitch!