Fremskridt!

Der er fremskridt at spore! Hurra!

Jeg er begyndt at mærke sult. Og det passer meget godt med 2,5-3 timer mellem hvert måltid. Den sidste uges tid har jeg måske haft en enkelt overspisning og jeg kan nærmest ikke få armene ned!

Jeg er blevet bedre til at lytte til min krop og reagere på det jeg mærker. Jeg er også begyndt at smage mere på de ting jeg spiser og lige nu er jeg faktisk der hvor jeg ikke er vild med smør. Jo, i mindre mængder, men jeg har altid været sådan en der ELSKEDE tandsmør og jeg kunne faktisk spise en pakke smør/Kærgården om ugen.

Jeg har flere poser/rør chips og chokolade liggende i mine skabe og jeg er faktisk ikke særligt interesseret i dem. Når jeg så spiser af dem, så er de som regel en del af et måltid (mest chokoladen, kan endnu ikke spise en lille smule chips) og med god samvittighed. Jeg har haft en stor pakke toffifee liggende i næsten to uger!!! Jeg har spist det øverste lag, men det har jeg gjort over to forskellige dage og jeg havde faktisk glemt alt om dem!

Jeg har besluttet mig for at sætte mit fitness abonnement på pause, for det hænger over mig som en sort sky af dårlig samvittighed. Så vil jeg hellere gå en tur (uden Endomondo!! Og nogle gange uden musik.) når vejret er dejligt. Det gjorde jeg den anden dag og det var sindssygt befriende ikke at have Endomondo til at fortælle hvor langt jeg havde gået (fordi spiseforstyrrelsen så banker mig i hovedet over at jeg burde have gået længere eller hurtigere). Jeg nød bare vejret, lydene og mine omgivelser. Jeg ender nok med at afinstallere Endomondo, men der er jeg ikke helt endnu.

Jeg kan ikke huske om jeg skrev det sidste gang (og gider ikke checke), men det har virkeligt hjulpet mig at diætisten identificerede spiseforstyrrelsen som en separat del af mig. Det gør det nemmere for mig at identificere den når den stikker sit grimme hoved frem og prøver at styre mig. Jeg har faktisk et billedet af et grimt hun-monster i mit hoved og det er min spiseforstyrrelse.

Og her er så en kommentar fra min spiseforstyrrelse….jeg har tabt 700 gram siden min første individuelle samtale med S den 18. Februar (tror nu først at jeg blev vejet den 24. Februar, men ligemeget). I sidste uge var menstruations uge så der var den super frustreret over at jeg havde taget ca 2 kg på, men idag var den så faldet til at jeg har tabt 700 gram. Det er noget mærkeligt hekseri, der foregår, for jeg har jo altid fået af vide (af min spiseforstyrrelse) at jo mindre jeg kunne spise, jo mere ville jeg tabe mig (hvorefter jeg så fik et binge) og nu spiser jeg nærmest konstant og hele tiden…og så taber jeg mig. Hekseri! I’m telling you! Black wizardry of a sort!

Nå, men tilbage til mig og min fornuft som godt ved at det vigtigste er en stabil vægt og for mig er det +/- 7kg. Min spiseforstyrrelse vil selvfølgelig helst at jeg taber 7kg, mens jeg prøver at slå hende oven i hovedet og skrige at det ikke er vigtigt!

….og hold nu kæft, det får mig til at syne som en der nok skulle på en slags medicin for skizofreni eller noget, men det gør det bare nemmere for mig at skelne. Bare rolig, jeg hører hverken stemmer eller har andre symptomer på psykiske sygdomme….udover min spiseforstyrrelse.

Nå, det var et sidespor. Pointen er…jeg er glad! Jeg er faktisk begyndt at fatte OG GØRE nogle af de ting som vi blir undervist i. Vildt!

…og ja, jeg er med på at der er lang vej endnu, så jeg går ikke rundt og tror at jeg, på magisk vis, er blevet healet efter 3 uger eller hvor meget det er.

Dejlig mandag til alle!