Author Archives: Heidi Mortensen

Jeg har, siden tv programmet Nadja og de 170 kilo, fulgt Nadjas Nedtur, både på Facebook og Instagram. Det har været super fedt, simpelthen fordi vi jo lider af den samme spiseforstyrrelse. Den første gang jeg fik et mentalt tick, var da Nadja begyndte at fortælle om at hun spiste intuitivt. “Men at spise intuitivtFortsæt læsning “At følge eller ikke at følge…”

Det er Juli måned. Det er altid en underlig måned for mig. Den 8. Juli 2017 mistede jeg min mor til lungecancer. De fleste mennesker reagerer med ‘åh nej, det var dog forfærdeligt’ eller noget lignende, når de hører eller læser den sætning. Jeg har altid svært ved hvordan jeg skal reagere på deres reaktion.Fortsæt læsning “Snart 3 år”

Først vil jeg gerne sige at jeg er taknemmelig for dem som gider læse denne blog. Jeg har lavet den for min skyld. Den handler om mig og min kamp ud af min spiseforstyrrelse og alt hvad der hører med til det. Den blir skrevet af mig og på mine præmisser. 100% på mine præmisser.Fortsæt læsning “Lidt af hvert.”

Siden sidst har jeg haft en af de allertravleste weekender…nærmest nogensinde. Jeg har, siden jeg flyttede ind, gerne ville have min have hegnet ind så kattedyrene kunne komme ud. E og P har virkelig trådt i karakter, hvad det her hegn angår. De har stået for opmåling og bestilling af materialer, klipning af hæk, nedgravningFortsæt læsning “Siden sidst”

Det er faktisk en mega sætning, for mig. Den betyder rigtig meget. Det er ikke min skyld at jeg får tankemylder, som det jeg delte igår. Det er ikke min skyld at jeg har en spiseforstyrrelse. Det er ikke min skyld at jeg blev behandlet dårligt da jeg var barn og ung og voksen. DetFortsæt læsning “Det er ikke min skyld”

Idag er en grøn dag. Hele weekenden har faktisk været lidt grøn. Jeg kæmper rigtig meget med grimme tanker til og om mig selv. (Det her indlæg er meget, meget svært at offentliggøre fordi det kommer til at lyde som én lang bebrejdelse. DET ER DET IKKE! Det her handler mig og mine issues ogFortsæt læsning “Tankemylder”

Min far blev født den 11. Marts 1945. Jeg ved faktisk ikke om han blev født hjemme på Fur (en lille ø i Limfjorden) eller om det måske har været på Skive Sygehus. Jeg aner det faktisk ikke. Jeg ved at han havde en storesøster, H og en lillesøster, B og så var der nogetFortsæt læsning “Min far Niels”

Jeg har ikke bevæget mig i måneder. Jo, altså…sådan almindelig bevægelse. Det der er nødvendigt hver dag. Men ellers ikke. Jeg skriver det her mens jeg er ude at gå en lille tur. Jeg er forpustet og det beviser bare at jeg skal til det igen. Ikke for vægttab, men simpelthen for velvære. Mine benFortsæt læsning “Bevægelse”

Min mor hed Jette. Hun blev født den 29. August 1956 i Sunds (det er et sted i Jylland). Hun døde på Hillerød Sygehus’ apopleksi (betyder blodprop) afdeling den 8. Juli 2017. Hun var den yngste af to børn og hendes bror Tommy var min mormor og morfars øjesten. Ud fra det hun har fortaltFortsæt læsning “Min mor Jette”

Nogle gange føles det som om psykologer kan trylle. Jeg har, siden sidste uge, hvor vi skulle have lavet hjemmeøvelser der omhandlede mestring eller vær-på-forkant, været super irriteret/vred. Jeg ville IKKE lave de øvelser. Som i heidi-4-år-stampen-i-gulvet-armene-over-kors-jeg-nægter! -agtigt. Jeg har lavet vær-på-forkant siden jeg var et lille barn og det gad jeg bare ikke igen!Fortsæt læsning “Trylleri”