Wow. Der er godt nok sket en masse siden sidst.

Det vigtigste der er sket i mit liv….er Flemming. Min kæreste ❤️

Vi har været en del af den samme vennegruppe i nogle år, men han har ikke rigtig gjort væsen af sig og jeg tænkte ikke så meget over ham. Han var bare den stille gut, der blot sad og observerede.

Men stille og roligt begyndte jeg at tænke på ham. Det kunne jo være han var meget sød? Var det ikke ham jeg så på cykel i rundkørslen, den dag? Gad vide hvordan han egentlig er?

Så skulle et par af vores venner giftes. Der hører selvfølgelig en polterabend til og der kom jeg til at sidde overfor ham til middagen. Vi snakkede en lille smule hist og pist, men jeg er ikke god til at finde på ting at tale om, så det blev meget lidt. Oven i det, så begyndte en kammerat at drille med om ikke Flemming skulle med mig hjem. Jeg synes det var mega akavet og Flemming så så ukomfortabel ud at jeg synes det var synd for ham. Derudover ville jeg ikke have det skulle være på den måde, hvis det skulle være.

Han forlod faktisk ikke mine tanker siden den dag og til brylluppet sad jeg ved siden af ham, både i kirken og ved samme bord til middagen. Jeg endte med at blive ret fuld og vi sad og snakkede. Kan ikke huske om hvad, andet end musik. Jeg lænede mit hoved på hans skulder og han lænede sit hoved på mit. Det var egentlig det. Jeg skrev godnat til ham, inden jeg gik i seng og kunne ikke holde op med at smile, da jeg faktisk fik et svar!

Om mandagen skulle jeg køre en veninde på sygehuset og jeg var ikke stoppet med at tænke på Flemming siden om lørdagen til brylluppet. Denne morgen valgte jeg at sende en besked til ham om hvor meget jeg tænkte på ham og at jeg var bange for hans reaktion på min besked (havde haft en dårlig erfaring med en anden).

Omkring middagstid, mens jeg sad på en hospitalsgang og ventede på min veninde, svarede han at han også havde tænkt på mig, siden polterabend men ikke havde turdet sige noget.

Og så kørte det ellers slag i slag. Vi snakkede helt vildt, jeg ‘stalkede’ ham på hans arbejde for at kramme ham og 8 dage efter brylluppet blev vi officielt kærester.

Jeg er bare SÅ glad! Jeg har ikke været forelsket i mange år og jeg havde glemt hvordan det føles. Jeg er den mest needy kælling og når vi er sammen vil jeg gerne røre ved ham, holde i hånd eller ligge med mit hoved på hans skød. Sikkert super irriterende. Det føles bare rigtigt. Han bor nærmest hos mig og jeg elsker hvert eneste minut. Jeg elsker at vågne ved siden af ham hver morgen og jeg elsker at falde i søvn med ham hver aften. Jeg elsker at bruge tid med ham, som vores kærestetur i Zoo og på Fisketorvet for knap 14 dage siden og jeg elsker blot at være sammen med ham, selv når han spiller X-box i soveværelset og jeg ser fjernsyn i stuen.

Der er selvfølgelig kanter der skal slibes lidt af, men det gør vi også. Han giver mig ro og selvom jeg godt kan blive irriteret når han ikke rydder op efter sig eller glemmer at slukke lyset, så er det ikke noget jeg hidser mig op over. Enten gør jeg det selv eller også beder jeg ham bare om det.

Min angst får jeg jo medicin for og er også blevet sat lidt op. Lige nu ser det ud til at gå okay. Min hjerne har stadig 300 maneger, men det har den jo altid haft. Min psykiater overvejer at slippe mig, men har sagt at jeg skal overvejer om vi skal se på ADD’en igen. Det tænker jeg ikke umiddelbart at vi skal, men nu ser vi hvordan den næste måneds tid går.

Det vigtigste er dog at jeg er glad. Og det er jeg. Som i vanvittigt meget og jeg elsker hvert minut.