Svar og overskud

Okay, måske ikke fysisk overskud, men så mentalt og det kan man komme langt med.

Nå, men for at starte med det fysiske så fik jeg idag svar på mine blodprøver og hold da magle, jeg er mere skæv end hvis jeg røget 15 joints på en gang.

Jeg er i voldsom mangel af D vitamin, B vitamin og jern. Så afsted på apoteket med mig og købe vildt ind. Min læge fattede slet ikke hvordan jeg har kunnet fungere med de tal.

Men det næste var så…hvorfor optager jeg så ikke disse ting ordentligt? Jeg spurgte om jeg kunne have noget irriteret tyktarm eller noget, for jeg har jo tit diarré (ja, sorry at jeg kommer derned). Han besluttede sig så for at når jeg skal have taget opfølgende prøver, så skal vi lige have checket om jeg har cøliaki (gluten intolerance), for det kunne godt være en årsag.

Men altså ingen gigt, en lille smule forhøjet infektionstal (har lidt sår hist og pist som kan være årsag til det) men en del vitamin-/mineral mangel, som heldigvis er til at rette på.

Jeg har besluttet at spise en banan og en citrusfrugt hver dag, for at få lidt gode ting ad naturlig vej, også.

Og så skal jeg til at eksperimentere med glutenfri produkter. Bare fordi.

Den mentale del handler egentlig bare om noget så latterligt som Facebook. Min veninde er sådan en der nærmest aldrig er på Facebook og det gør hende rigtig godt. Sådan er jeg, desværre, ikke. Jeg æææææælsker Facebook og det er også fint, men jeg øver mig i, ikke at få forhøjet blodtryk (so to speak, mit blodtryk er fint) af diverse negative mennesker på det medie. Senest har jeg ytret min mening om et meme hvor der står noget i stil med at tabet af en mor/far altid er ødelæggende, at man aldrig kommer over det, men blot lærer at leve med tabet.

Med min egen historie, så provokerer sådanne opslag mig, nogle gange. Og ja, jeg arbejder på slet ikke at lade mig påvirke af dem, men det lykkedes så ikke idag. Men da jeg havde skrevet min holdning til det, var der en gut der skrev at jeg skulle hoppe videre (hvilket han jo ikke har uret i) og at han var helt ligeglad med min mening. Han lader sig så lige så meget provokere af min kommentar, som jeg gør af selve opslaget. Nå, men her kommer så det jeg er lidt stolt af….jeg vælger at skrive en kommentar der siger ‘lige over, Negative Nancy ;-)’. Gutten kender mig selvfølgelig ikke, så han opfatter jo også den kommentar negativt (selvom det var ment som en joke) og skriver en længere smøre, hvor han slutter med ‘syge kælling eller fede magda, nu når vi skal kalde hinanden navne.’

Jeg er nu nået dertil hvor jeg ikke engang gider prøve at retfærdiggøre at min kommentar og Negative Nancy var ment som en joke og at vi begge har lov til at ytre vores meninger om opslaget uden at vi behøver blive uvenner over at være uenige. Jeg tænker bare ikke at jeg kommer nogen vegne med det, så mit lettere arrogante svar til hans sidste kommentar var ‘Wow. Hele to navne. Kreativt. ;-)’. Provokerende, I know. Nogle gange er det bare en federe fornemmelse at køre den let arrogante stil, end det er at gå amok med andre og langt mere kreative navne. Ja, jeg skal lære slet ikke at kommentere og jeg blir også bedre, men jeg er perfekt uperfekt, så det er a work in progress.

Nå, men Store Bededag er imorgen og jeg har fem fridage. De skal bruges med en veninde, på rengøring, tøjvask og andre kedelige ting og så skal jeg slappe af. Jeg ved at der går noget tid før end mine tal kommer op på plads, så jeg skal være god ved mig selv. På mandag kommer min nye sofa og selvom jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af de andre to, så tager jeg det rimelig køligt. Der kommer nok en løsning, når tiden er til det.

Glædelig Store Bededagsferie til jer ❤️❤️