Det der med diabetes.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde har fortalt at jeg har type 1 diabetes?

Det har jeg sikkert, jeg har nok bare glemt det.

Nå, men det har jeg. Jeg blev indlagt den 5. September 2001 (min stedfars fødselsdag), med et blodsukker på 17. Jeg tilbragte en uge på Hillerød Sygehus og blev udskrevet den 11. September 2001. Ja, det var DEN dag. Tro mig når jeg siger at jeg aldrig glemmer hvor år jeg debuterede med diabetes.

Nå, men min far havde det også (og min stedfar, såmænd), så jeg er vokset op med at spise og drikke light produkter (og nej, det var ikke kun fordi jeg ‘blev tyk’ af det andet).

Lang historie kort, så fik jeg pumpe i 2016, fordi jeg ikke var særlig velreguleret. Shit, en forandring, mand!

Jeg fik en ny pumpe i 2018. En uden slange og som jeg kunne have på i bad og svømmehal og ting. Pissesmart. Og det var den! Det fungerede upåklageligt frem til omkring sidste sommer, hvor jeg så småt begyndte at reagere på plastret. Til at starte med, var jeg nok lidt i benægtelse. Skiftede pumpen, når det kløede for meget. Nogle gange var det efter to dage (den er programmeret til at skulle skiftes efter tre, såfremt den ikke løber tør for insulin), andre gange efter en time. Og det kløede fuldstændig hjernedødt. Som i det-er-lige-før-det-er-orgasmisk-når-man-klør-sig. Jeg har sjældent oplevet noget lignende.

Sidste år i oktober var det slemt nok til at jeg nævnte det på Steno. Jeg fik udleveret noget barriere spray og fik af vide at jeg bare kunne hente. Ja, det kommer så ikke til at ske, når jeg skal køre en time hver vej, så jeg bestilte det hjem og betalte 200 kroner pr. flaske.

Det virkede. Sådan da. Det var stadig super ustabilt. Både om det begyndte at klø og om nu pumpen ville virke hele tiden. For det begyndte også at blive en udfordring. Der var til sidst rigtig mange ustabile ting og jeg blev mere og mere frustreret.

Så mandag slog jeg op med min Omnipod pumpe og gik tilbage på pen.

Det er super fedt ikke at have noget klistret fast på min krop. At jeg ikke skal passe på når jeg tager BH eller t-shirt på.

Men jeg savner min forhøjede basal. At jeg bare lige skruede lidt op for pumpen, hvis mit blodsukker lå for højt. Nu får jeg langtidsvirkende insulin morgen og aften og så ellers hurtigvirkende og det er som om det tager lidt længere tid, før det virker.

Men det er kun indtil sommer. Den 1/6 skal jeg på Steno igen og have sat tre forskellige plastre på, fra tre forskellige pumper for at se om jeg reagerer på nogle af dem. Jeg tror min hud har meget godt af at få en pause.

Nu gælder det om at få det her pen halløj til at virke indtil da.