Nogle gange tÊnker jeg at jeg skal skrive et blog indlÊg og at jeg da har masser at sige. NÄr jeg sÄ sÊtter mig ned med min telefon, kan jeg ikke huske et kuk af hvad jeg havde tÊnkt pÄ at skrive.
SÄ nu skriver jeg bare for jeg har erfaring med at det nogle gange hjÊlper at slÄ hjernen lidt fra og bare skrive.
Jeg er inde i en periode hvor jeg kun sover 6 timer eller mindre om natten. Det er skide irriterende, nĂ„r det er de tider. Jeg er konstant….ikke rigtig trĂŠt, men alligevel heller ikke rigtig frisk. Men jeg ved ogsĂ„ at det, som regel, har en Ă„rsag, som jeg ikke altid er bevidst om.
Der foregĂ„r forskelligt. Jeg har fĂ„et fĂžrste del af min Covid-19 vaccine, i tirsdags. Jeg fik den fra Astrazeneca og resten af tirsdagen havde jeg ingen symptomer. Onsdag morgen og formiddag var jeg frisk. Havde ondt i armen, var super trĂŠt og kunne godt mĂŠrke at jeg var sĂ„dan lidt….hvad man pĂ„ engelsk kalder ‘under the weather’, men ikke noget jeg tĂŠnkte et par Panodiler ikke kunne klare. SĂ„ jeg skrev til min chef at jeg var klar til vagt og intro for en ny medarbejder.
Da klokken blev omkring 18.30 begyndte jeg at blive skidt. Rigtig skidt. Kulderystelser, pÄ trods af Panodil, mega kvalme, hovedpine og bare sÄdan rigtig influenza-agtig. Jeg holdt ud til fyraften og da jeg kom hjem havde jeg 38,7 pÄ Panodil, gik i seng fÞr midnat og sov i cirka 10 timer. Dagen efter vÄgnede jeg med nogenlunde samme temperatur og valgte derfor at melde mig syg. Hele dagen tilbragte jeg pÄ sofaen og lÄ stabilt pÄ 38, men havde det dog ikke helt sÄ dÄrligt som om onsdagen. Ved sengetid, torsdag nat, var min temperatur pÄ 37,8 og fredag morgen lÄ den igen pÄ 36,5. SÄ ja, for fÞrste gang i mit liv, fik jeg symptomer efter en vaccine. Nummer to venter den 6. April og jeg hÄber ikke jeg fÄr symptomer af den. Men jeg har lÊrt min lektie og vil vente lidt lÊngere, dagen efter, fÞr jeg beslutter om jeg skal pÄ arbejde eller ej.
Min veninde har vĂŠret nĂždt til at aflive sin hvide schĂŠferhund. Han var 10 Ă„r og hans bagben havde vĂŠret dĂ„rlige i ret lang tid, men derfor er det altid svĂŠrt. Atlas. Han var en skĂžn hund. Stor og ‘klodset’, men begejstret og savlende og med en fantastisk personlighed. Han var bange for fyrvĂŠrkeri og lignende, som i rystende bange, og det gjorde at vi altid (siger jeg som om jeg har kendt dem i 10 Ă„r, nĂ„r det vel nĂŠrmere er 3 đ) var hos dem nytĂ„rsaften, sĂ„ Atlas ikke skulle vĂŠre alene. Jeg ved ikke hvad der sker med nytĂ„rsaften nu (hvis ikke jeg kan bytte mig frem, skal jeg arbejde i Ă„r), men det mĂ„ tiden jo vise. MĂ„ske vi skal skiftes til at lĂŠgge hus til? Jeg aner det ikke og det er ikke noget vi har snakket om endnu. Men selvom han ikke var min hund, sĂ„ var han altid glad for at se mig (og alle andre, nĂŠrmest) og jeg skulle altid lige hilse pĂ„ ham nĂ„r han var ude. Jeg kigger stadig over til dem og ser efter hans hvide poter, under hegnet. De er der ikke og min veninde og jeg snakkede lidt om ham idag, sĂ„ det var faktisk lidt rart.
Jeg er stadig ved at sÊtte folie pÄ nogle af mine mÞbler. Det er, som min mor altid sagde, noget der griber om sig. Det er blevet et lidt stÞrre projekt end fÞrst antaget. Jeg hÄber jeg kan gÞre det i stuen fÊrdigt imorgen.
Jeg er begyndt at lĂŠgge mĂŠrke til at jeg snakker anderledes om min mor, nu. Ikke fordi jeg har ‘glemt’ hvor styg hun var, men fordi hun ogsĂ„ var mange andre ting og det virker til at de bedre minder, sĂ„ smĂ„t er begyndt at dukke op. Det er faktisk rart at der er mindre ‘hun var narcissist’ og mere ‘min mor sagde/gjorde altid’ pĂ„ godt og ondt.
Jeg burde ogsÄ gÞre rent. Som i, jeg stÞvsuger flere gange om ugen, men der trÊnger bare til sÄdan en ordentlig omgang. Jeg havde tÊnkt at jeg kunne bruge idag pÄ at gÞre folie projektet i stuen fÊrdigt og sÄ kunne jeg gÞre rent imorgen, men sÄdan blir det sÄ ikke. Imorgen skal jeg have gjort folie tingen fÊrdig og sÄ skal jeg have forberedt mad til mine fem arbejdsdage. Hvad jeg, derudover, fÄr tid til, ved jeg ikke. Men sÄ lÊnge jeg fÄr ryddet det vÊrste kattegrus af vejen, sÄ er det okay. Jeg prÞver ikke at banke mig selv i hovedet over det, for jeg ved jo godt at ingen dÞmmer mig for det og at jeg fÄr det gjort nÄr jeg kan overskue det og det blir for meget for mig at se pÄ.
đ¶I'm dancing with my demonsđ¶ 