Drømme på hold

Jeg har, for nylig, været ‘prøvekanin’ for en coach under uddannelse.

Det var sgu ikke helt fair overfor hende. Vi havde to samtaler og hun gjorde det rigtig godt, men jeg var bare ikke motiveret. Jeg gad ikke gå i dybden med emnerne for ‘hvorfor når vi kun har 2-3 samtaler?’ og jeg forberedte mig ikke godt nok.

Det var ikke iorden og efter vores anden samtale, hvor jeg snakkede meget flyvsk og udefinerbart, vidste vi begge godt at det ikke skulle fortsætte. Jeg lavede min evaluering og skrev så at jeg ikke var interesseret i at fortsætte.

Jeg brugte det meste af 2020 på at få behandling for min BED. Jeg har været i et coaching forløb med min fantastiske kusine, Winnie og jeg synes at coaching/DAT er fantastiske redskaber til selvudvikling.

Min plan var at spare op i år og forhåbentligt starte hos Sofia Manning enten ultimo 2021 eller primo 2022. Men lige nu er det altså sat på pause.

Jeg er træt af selvudvikling. Så træt. Det giver mig, lige nu, en følelse af at jeg ikke er god nok, at jeg burde gøre noget andet, være noget andet, lade være med at være mig. Og det er, på ingen måde, tilfældet.

Jeg har brug for tid til at ‘lande’ efter min behandling, for det har jeg ikke rigtigt givet mig selv lov til. Jeg skulle bare hurtigt videre til noget andet, et forløb hos Alexa Peary, et forløb hos Katrine Gisiger, et forløb hos Winnie, et eller andet. Nej. Jeg skal ikke en skid. Jeg skal være mig, på godt og ondt og bruge de redskaber jeg har fået igennem DAT. Jeg skal lære at jeg er præcis som jeg skal være, lige nu og at jeg ikke behøver forandre noget som helst. Jeg har fantastiske venner som kan lide mig, warts and all og som jeg holder rigtig meget af, med deres warts and all. Jeg er ikke perfekt. Nogle gange siger jeg noget forfærdeligt lort som jeg skulle have holdt for mig selv. Nogle gange laver jeg, ubevidst, ansigtsudtryk som fortæller mere om mine følelser end mine ord gør. Sådan er det i alt sin perfekte uperfekthed, og det vil jeg bruge noget tid på at lære at være i.

I stedet vil jeg faktisk bruge nogle af de penge jeg har sparet op til nogle af de ting, som jeg synes jeg mangler, uanset om det er en ny grydeske, en ny bærbar eller spisestue stole. Og så vil jeg finde mig endnu mere til rette i min, stadigt nye, job. For jeg tror faktisk at det er ret godt.

Det har faktisk taget en del af mine skuldre at jeg ikke skal noget som helst andet end det jeg gør nu. Tænker at det giver noget ro.