Slut, print, finale.

Så er det slut. Jeg er officielt færdig med min behandling for min spiseforstyrrelse. Jeg kan ikke længere diagnosticeres med BED, ifølge alle spørgeskemaerne.

Men som jeg har sagt før, så er det lidt mere kompliceret end som så. Min veninde D beskriver det meget godt. “Det er vel som en tørlagt alkoholiker” og det er jeg faktisk enig i. Jeg håber selvfølgelig at spiseforstyrrelsen kommer længere og længere væk, som tiden går, men ja, her i starten er det ihvertfald en kamp næsten hver dag.

Vi fik et meget fint kursusbevis og en quick guide til DAT.

Så nu skal jeg ud at stå på egne ben, så at sige. Det er fandme skræmmende. Og fedt. Og mega skræmmende. Men også fedt. 😂😂 Kan man snakke om blandede følelser? Det tror jeg nok.