Blah!

Jeg er ved at være træt af at køre til gruppe hver tirsdag. Nej, jeg er ikke træt af gruppen eller behandlingen…faktisk føler jeg at jeg har meget behov for det i øjeblikket. Men jeg er virkelig træt af at stå op klokken kvart i kvalme og køre hjemmefra lidt over syv, sidde i kø i halvanden time for at være i gruppe klokken 9. Det er latterligt.

Imorges havde jeg så også ‘fornøjelsen’ af et røvhul af en lastbil chauffør, der mente at han havde ret til at spærre hele Kapelvej for at læsse af. Han fik et par skældsord med på vejen og jeg sendte en mail til hans firma. Ikke fordi jeg tror det gør en forskel, men jeg kom af med min frustration og det var egentlig pointen. Heldigvis fandt jeg en parkeringsplads lige nedenfor hvor vi holder gruppe, så det var heldigt. Jeg var ved at pisse i bukserne, så kunne dårligt nok gå hen til elevatoren. Det har så lært mig at jeg ikke tager vanddrivende inden jeg skal afsted om tirsdagen.

Udover det så var jeg i seng ved 23 tiden, læste til omkring midnat….og så vågnede jeg klokken halv fem i morges. Fuck, jeg var træt af mig selv, allerede der. Det lykkedes at få en halv time, tre kvarters ekstra søvn, men det var bare ikke den bedste start. Mit blodsukker var højt og ryggen gjorde ondt, så jeg havde sgu mest lyst til at blive hjemme. Men afsted med mig.

Da jeg kom hjem, låste jeg min dør, kastede nogle chips i hovedet og lagde mig på sofaen i halvanden time. Det var eddermame fedt! Jeg kunne sagtens have sovet længere, men tvang mig selv til at vågne.

Fik vasket op. Min opvaskemaskine har haft det svært de sidste dage, på trods af at jeg har tømt filter og jeg ved ikke hvad. Måske den er ved at afgå ved døden. I don’t know. Tiden må vise det.

Jeg gad egentlig ikke spise aftensmad for jeg ville heller æde junk. Det er sådan jeg har det, i øjeblikket. Argh, det er bare nemmere at åbne en pose chips eller nogle kager. Det irriterer mig, for jeg ved jo godt at det virker bedre hvis jeg spiser rigtig mad. Nå, men ved 18 tiden blev jeg sgu alligevel sulten, så jeg varmede resten af min tortilla-pizza fra igår og spiste det. Det var som om det kun klarede et lillebitte hul, så jeg fortsatte med nogle kager og nogle lakridser. Latterligt. Det er hvad det er og det kan ikke nytte at jeg banker mig selv i hovedet, men det irriterer mig grænseløst, for hvorfor har jeg det her behov?!

Jeg troede det var overstået med mit indlæg fra igår. Men tydeligvis ikke. Jeg ved ikke hvad der foregår. Og S har to ugers ferie, så jeg er lidt på egen hånd.

Imorgen starter jeg fem arbejdsdage. Jeg har givet besked om at jeg stadig har brug for en skåne rute og en hybrid bil. Svaret var ‘skal gøre mit bedste’, så det stresser mig lidt. Min indre pessimistist går straks igang og forestiller mig det værste. Jeg gider ikke være sygemeldt, men det blir resultatet, hvis ruten er for hård. Jeg er nødt til at passe på mig selv og især hvis min frygt er berettiget og ruten er for hård til ryggen/bækkenet.

Inden jeg startede i behandling for min spiseforstyrrelse, ville jeg bare have knoklet på og ignoreret hvordan min krop føles, men det er slut. Jeg er smadret og tager smertestillende op til 3 gange om dagen (fordi jeg prøver at lade være pga mine nyrer), jeg laver øvelser og går til fys flere gange om ugen. Jeg kan ikke blive ved at holde til det.

Det haster mere end nogensinde med at få skrabet penge sammen til min uddannelse. Så hvis du har lyst til at hjælpe mig, så skriv til mig og så sender jeg dig mit nummer, så kan du overføre på Mobilepay 😂😂🙈😉