Update

Jeg er startet med at læse psykologi. Wow. Det er SÅ spændende og faktisk virkeligt svært. Masser af nye fremmedord som jeg skal have ind i mit ordforråd. Nogle gange kan jeg tænke at jeg da fatter hat og alt det her blir overhovedet ikke siddende i min hjerne. Jeg er sikker på at der blir mere siddende end jeg tror, men det er stadig skræmmende.

Jeg er startet med socialpsykologi. Bare ordet er intimiderende, ikke? Men det er nu ret interessant. Blandt andet, hvordan mennesker opfører sig i grupper. Super spændende og måske også en måde at blive bevidst om hvad jeg gør når jeg er i grupper.

Den første, og meget lette, opgave har jeg afleveret. Den næste skal afleveres sidst i september. Jeg har lavet det meste af den, men det er stadig super skræmmende at skulle aflevere en rigtig opgave og få feedback på den. Jeg ved ikke om jeg får karakterer for de afleverede opgaver, men det må tiden vise.

Og jeg har ikke fået karakterer siden 13 skalaen eksisterede, så det blir super mærkeligt at vænne sig til….hvis jeg altså får karakterer for opgaverne og ellers til eksamen til Juni.

BED behandlingen går stadig godt. Jeg har fundet ud af at jeg stadig har masser af issues med min størrelse og det gør mig rasende, når folk kommenterer på det, hvis jeg ikke selv har begyndt.

Det er IKKE IORDEN at kommentere på folks størrelse, uanset om de vejer for meget, for lidt eller præcis det de skal. Det er lige så fornærmende at sige “ej, hvor er du tynd!!” eller “har du tabt dig?” som at at sige “ja, du fylder jo godt i landskabet” eller “har du taget på?”, uanset om du mener det er en god ting at folk er slanke eller har tabt sig. Det er ikke iorden. Vi skal væk fra at det er en fantastisk ting at tabe sig eller at være åleslank.

Det er perfekt at være præcis som du er lige nu. Du kan sagtens være perfekt som du er og stadig ønske en forandring.

Jeg er perfekt præcis som jeg er, men har stadig et ønske om at tabe mig. Jeg ønsker ikke at tabe en bestemt mængde kilo (det gør min BED derimod), men blot komme ned så det er behageligt og så jeg ikke skal tage så meget medicin. Det er meget besværligt at være så tyk som jeg er. Jeg blir forpustet over ingenting, det er svært at blive bukket sammen på midten, at tørre sig bagi og alt muligt andet. Det vil jeg godt være fri for. Men jeg vil ikke gå med på min BED’s ønsker om at skulle tabe 30 eller 50 kilo. Det er jo alligevel fuldstændigt uoverskueligt.

Jeg er nødt til at fortsætte med min mad dagbog i lang tid endnu. Og jeg skal ikke tabe mig, bevidst, i lang tid endnu.

Jeg skal ud at gå, idag. Det skal jeg fordi jeg har sindssygt ondt i ryggen og skal løsnes lidt op, inden jeg skal have massage senere, og for at få gang i benene, så de ikke hæver så meget. Det er stadig det jeg arbejder på – at bevæge mig lidt mere. Der er ingen restriktioner eller regler om at jeg skal gå X antal gange om ugen eller hvor langt jeg skal gå, for det er bare at gå med min BED og ryge tilbage til slankekursmentaliteten. Jeg beslutter mig for en rute inden jeg går (gerne den korteste jeg har) og et roligt tempo. Min BED SKRIGER som besat på hele turen ‘gå hurtigere’, ‘du kan lige dreje ned her og så blir turen lidt længere for ca 3km er SLET ikke nok!!’, ‘du skulle have sat Endomondo, så du kunne se hvor kort den her tur er’ (jeg har slettet Endomondo), ‘du går ALT FOR LANGSOMT!!’ og så videre og så videre. Det er konstant.

Men jeg kæmper og holder mig til mine beslutninger. Lige nu handler det nemlig om at få den til at lukke røven…eller ihvertfald råbe lidt mindre højt, mens jeg bare bevæger mig lidt mere end normalt.

Idag tror jeg bare jeg vil gå en tur ned til vandet. Den tur er endnu kortere end den jeg plejer at gå. Så ser vi hvordan den kære BED reagerer på det.