Lidt af hvert.

Først vil jeg gerne sige at jeg er taknemmelig for dem som gider læse denne blog. Jeg har lavet den for min skyld. Den handler om mig og min kamp ud af min spiseforstyrrelse og alt hvad der hører med til det. Den blir skrevet af mig og på mine præmisser. 100% på mine præmisser. Ind imellem får jeg kommentarer om at dit og dat er forvirrende og jeg burde lave dette og hint om. Det er dog sjældent at der kommer decideret forslag til hvordan jeg burde gøre det. Jeg er altid med på at modtage forslag til forbedringer, helt sikkert. Men jeg kan ikke bruge informationer om at et eller andet er forvirrende til noget, hvis ikke der følger forslag med til hvordan jeg kan ændre det. Jeg har f.eks. valgt ikke at bruge navne (måske er den smuttet hist og pist, men det er min intention ikke at bruge dem), men bogstaver. Er det forvirrende at læse om V, D, P, C, A og alle de andre? Selvfølgelig. Men jeg har ikke kunnet komme i tanke om en anden måde at gøre det på (at finde på opdigtede navne ville forvirre mig og gøre det sværere at holde styr på).

Så. Jer der læser er altid velkommen til at komme med kommentarer på alt muligt. Men hvis det er ændringer til bloggen og den måde jeg skriver/holder den på….ja, så forventer jeg forslag til ændringer, hvis jeg overhovedet skal overveje det. Ellers er den som den er og blir kun ændret hvis jeg synes den skal ændres.

Nå, men jeg er faktisk lige kommet hjem fra en gåtur. Det lykkedes mig at komme afsted uden musik og med telefonen sat på lydløs.

Min BED råbte og skreg selvfølgelig under hele turen; ‘gå hurtigere!’, ‘du kan godt gå længere end den tur!’, ‘du skal svede ellers gælder det ikke!’, ‘du burde have sat Endomondo til!’, ‘gå nu hurtigere! Det her forbrænder ingenting!’, ‘du skal have forbrændt den Nutella du spiste til morgenmad!’ og så videre og så videre. Jeg følte mig fandme noget personlighedsspaltet 😂

Jeg brugte min DAT og handlede modsat. Jeg gik præcis i det tempo jeg synes der var behageligt, jeg stoppede hvis jeg havde brug for det og jeg tog endda lidt billeder hist og pist.

Faktum er; mine ben og min krop, generelt, har det bedre når jeg, ind imellem, går en tur. Min BED vil gerne have mig til at sætte en ramme op om at jeg skal gøre det så og så mange gange om ugen. Det skal jeg ikke. Jeg skal gøre det når det giver mening og jeg har lyst. Jeg skal ikke gøre det for at tabe mig (min BED sniger sig ind, her, og siger ‘men det ville være en meget velkommen bonus hvis der bare røg 5kg’), men for at få det bedre. For at undgå at mine ben hæver eller at jeg har sindssygt meget uro i dem når jeg skal sove. Jeg skal heller ikke gå stærkt. Med mindre jeg har brug for og lyst til at gå stærkt, f.eks. hvis jeg er vred eller frustreret.

Jeg havde en overspisning igår. Den var kontrolleret og jeg blev ikke vanvittigt overmæt, men den var der. Jeg er ikke sikker på hvad det handlede om. Måske følte jeg mig alene. Måske gad jeg bare ikke finde på noget mad (og er det så egentlig en overspisning?). Jeg ved det ikke. Jeg havde lidt brug for at gemme mig og bare være mig, helt alene, men da D kom over, for en kort bemærkning, kunne jeg mærke at jeg gerne ville have hende til at blive lidt. Det havde hun ikke tid til og det var også okay, men det var bare den følelse jeg lige fik i det øjeblik.

Idag starter jeg fem arbejdsdage op. Der er 12 arbejdsdage (tre uger) til sommerferie. Jeg glæder mig rigtig meget til min sommerferie. Ikke fordi jeg har nogle specifikke planer, men jeg glæder mig bare til at nusse rundt i haven og bare hygge mig. Jeg har inviteret D, C, P og E (også V, men hun mente ikke hun kunne komme) til mad i løbet af min sommerferie, som tak for hjælpen med hegnet-fra-helvedes-forgård. Jeg har sagt at de selv må have drikkevarer med, men at jeg laver fyldt mørbrad, kartoffelsalat, melon salat, bland-selv salat og hvidløgsflutes. Det var rart bare at udtrykke hvordan jeg gerne ville have det og, endnu, stresser jeg ikke over det. Jeg tænker faktisk at det nok skal gå, også selvom det nok ikke blir perfekt. Jeg håber dog lidt at vi kan sidde udenfor og at jeg kan få købt en pavillon, inden, da jeg ikke tænker at C ville blive super begejstret hvis jeg spurgte om vi kunne flytte deres mega-parasol over i min have, for en aften 😂😂🙈

Jeg har endda sagt et cirka tidspunkt hvor jeg forventer at vi kan spise, men også at folk er velkommen inden det tidspunkt. På den måde har jeg faktisk tilfredsstillet nærmest alt i mig. Jeg har et tidspunkt jeg kan arbejde hen imod, men ved at folk er fleksible, så jeg behøver ikke stresse, hvis maden blir forsinket og jeg har sagt at de er velkommen før den tid, fordi jeg ville elske hvis de kom og bare…summede rundt, måske hjalp med lidt hist og pist. Jeg glæder mig helt vildt meget og jeg håber også at V måske kunne få det arrangeret så hun også kunne komme. Det ville være perfekt.