Siden sidst

Siden sidst har jeg haft en af de allertravleste weekender…nærmest nogensinde.

Jeg har, siden jeg flyttede ind, gerne ville have min have hegnet ind så kattedyrene kunne komme ud. E og P har virkelig trådt i karakter, hvad det her hegn angår. De har stået for opmåling og bestilling af materialer, klipning af hæk, nedgravning af stolper og sikkert ting jeg har glemt at nævne.

Sidst jeg havde weekend fri, havde vi så besluttet at der skulle knokles. Jeg havde sagt til V, D, C og A at der var arbejdsweekend hvis de havde mulighed for det. Noget tid før, havde jeg så brug for at vide om de kom eller ej, for det følte jeg ikke jeg havde fået klar besked om.

Det var virkelig angstprovokerende til et punkt hvor jeg græd, bare ved tanken om at skulle skrive til dem og bede om et svar. Jeg havde haft en weekend, hvor jeg havde drevet mig selv til vanvid med grimme tanker om at de nok slet ikke ville komme, hvilket førte til tanker om at de slet ikke kunne lide mig alligevel og alt det bullshit. Det er imponerende at jeg ikke fatter det, men jeg arbejder på sagen. Jeg snakkede med S om det og bare det at sige at jeg skulle skrive til dem om et svar, fik mig til at græde i frygt for om det kunne blive til en konflikt der så afsluttede de venskaber.

Det viste sig jo så, sjovt nok, at jeg bare fik et svar. Ingen konflikt, ingenting. Igen var jeg angst over noget som ikke skete. Pisse irriterende.

Nå, men lørdag oprandt og vi knoklede alle mand. Søndag fortsatte vi og selv C kom og hjalp, på trods af tømmermænd. I løbet af søndagen (tror jeg det var…måske også lørdag? Tror jeg har lidt fortrængt det), kunne jeg mærke at jeg blev fyldt op i hovedet af at have så mange mennesker, i så lang tid, omkring mig. Det kan godt være jeg er blevet sådan et socialt væsen, men det kan åbenbart stadig godt blive for meget for mit hoved. Jeg var også dødtræt af det skide hegn og over at det ikke var færdigt endnu og så…mistede jeg min humoristiske sans. Jeg prøvede at trække mig lidt, for at undgå at sige noget semi-grimt, men det lykkedes ikke helt. Jeg bed af D og muligvis også af V. Jeg er ikke helt sikker på hvem jeg ellers bed hovedet lidt af, men helt sikkert D. Hun tog det nu okay og sagde bare at hun nok måtte passe på eller noget i den stil. Jeg kunne godt se at V havde mange smerter (fibromyalgi), men ville ikke pointere det. Jeg lod hende blot selv sige fra da det blev nok for hende. Det ved jeg ikke om det var en fejl, men hun virkede sur eller irriteret da hun gik. Det kan også bare have været fordi hun havde mange smerter.

C car sød og snakkede med mig om at jeg var fyldt op, for han kunne både se og mærke det på mig. Det var rart at kunne sige tingene højt, uden at føle skam eller som om jeg er en freak. Jeg burde snart have lært det; de kan godt rumme mig og mine issues. Men det tager nok noget tid, før jeg sådan helt fatter det.

Efterfølgende gik E og P (og jeg hjalp også lidt) og gjorde hegnet færdigt om aftenen og det blev helt færdigt i torsdags. Jeg er så hamrende taknemmelig over al den hjælp jeg har fået og jeg tænker at jeg laver noget foder i uge 30. Det blir nok noget med at man selv tager drikkevarer med, men tænker ellers at jeg laver et par mørbrader med noget pastasalat, kartoffelsalat og melon salat til. Nå, men det ser jeg på og så skriver jeg til folk.

I tirsdags var jeg så oppe hos min kusine og hendes mand. Det kom sig af indlægget omkring min far. Der er masser som jeg enten ikke ved eller ikke kan huske omkring ham og da min kusine og jeg har nogenlunde samme historie (de er ihvertfald begge problematiske), var det fedt at tale med hende om vores opvækster. Der er masser af issues i vores historier og vores familiers historier og mange af de issues får vi aldrig 100% svar på, simpelthen fordi min far er død (og iøvrigt aldrig ville tale om dem) og hans søstre ikke magter at grave i de traumer. Det er forståeligt og nogle gange er det fair nok at man bare ønsker at holde tingene begravet.

Men jeg havde en dejlig dag med dem, vi fik noget dejligt mad og vi snakkede en masse. Jeg håber vi kan gøre det igen, bare for hyggens skyld.

Vi har fået et nyt medlem i vores gruppe og jeg har seriøse issues med hende. Hun virker ikke til at være motiveret, hun vil ikke dele ud af nogen ting og prøver, så vidt muligt, ikke at deltage i gruppen. Det irriterer mig helt sindssygt. Jeg snakkede selvfølgelig med S om det, igår og jeg vil prøve at handle modsat, på torsdag, når vi har gruppe igen.

Jeg er inde i en god periode, lige nu, og hvis jeg ellers kan holde de grimme tanker på afstand, så glæder jeg mig til min fri weekend, senere på ugen.