Paranoia

Jeg har været, og er stadig lidt, temmelig paranoid i disse dage. Til det punkt hvor jeg seriøst overvejer om jeg er syg i pæren.

Jeg har før haft forhøjet blodtryk og er i behandling for det med vanddrivende. Det er en lang historie, men faktum er at mine ben normalt hæver, når den er gal med blodtrykket. De sidste dage har mine ben være tykke(re) og jeg er begyndt at få en mærkelig, næsten ‘træt’ fornemmelse i dem.

Fra mit arbejde ved jeg godt at masser af mennesker lever deres liv med for tykke ben og med støttestrømper på. Sådan nogle har jeg købt og de hjælper faktisk, selvom de er røv grimme og super belastende at have på (hvor smart er det med under-knæet-bukser og knælange støttestrømper? Nej, vel?).

Idag besluttede jeg mig for så at tage mit hvile blodtryk og det lå på 123/76 og 119/71, så det er jo så fint som det kan være.

Derfor må jeg konstatere (bare rolig, har skrevet til lægen) at det er pga min overvægt og at jeg må leve med mine støttestrømper indtil videre.

Det trigger selvfølgelig min BED helt sindssygt og tanker om vægttab kører rundt i skallen non-stop. Jeg må ud at gå mine ture og så ellers holde mig til programmet, men det er godt nok svært.

Corona fucker lidt med min hjerne, tror jeg.