Igår var en helt igennem grønt-garn-dag.
En grønt-garn-dag betyder, oversat til godt gammeldags dansk; en fucking lorte dag! Okay, så der var lidt nydansk også 😉
Jeg var i gruppe og det trickede en del dårlige følelser. Jeg skrev om dem her og så tudede jeg…som i hulkede-hyperventilerede-tudede i næsten en time. Det var som om jeg ikke kunne holde op igen.
Men det gjorde jeg selvfølgelig. Det er stadig meget svært at være i mine følelser, især dem der hedder ked-af-det-hed fordi det altid har været et tegn på svaghed, i mit barndomshjem. Men jeg var det, i en tid…for jeg havde ikke rigtigt noget valg. Jeg blev ved med at fortælle mig selv at det var okay at være ked af det pga det der skete, uanset hvad jeg tidligere havde gjort eller ikke gjort.
Jeg endte med at have en overspisning, men den var ikke helt så vanvittig som normalt og jeg tænker måske at tude-episoden havde en del at gøre med det.
Så lavede jeg mig en kæmpe balje te og strikkede på mit ‘humør-halstørklæde’. Det grønne garn er dårlige dage (fordi ifølge V er der altid en ny dag imorgen og derfor er håbets farve en god farve til de dårlige dage.). Det lilla-flere-blålige-nuancer garn er til de gode dage, fordi jeg godt kan lide de farver. Jeg strikker to pinde for hver dag og nogle gange har det været en pind af hver og andre gange to grønne eller to lilla.
Indtil videre ser mit projekt sådan her ud…

…og det blir et mareridt at hæfte ender på det, på et tidspunkt. Det kan også være at jeg gør det løbende, men nu får vi se.
Men ja, idag er en bedre dag. Jeg tænker stadig over følelserne omkring nytårsaften, men jeg er ikke lige så påvirket som igår. Solen skinner og det hjælper altid på mit humør. Derudover har jeg sovet meget tæt på 8 timer så jeg føler mig også veludhvilet 🙃
Idag og resten af ugen skal jeg på arbejde og selvom jeg, lige nu, hellere ville blive hjemme, så tror jeg bare at det blir meget godt at komme afsted og fokusere på noget andet end min navle, so to speak.
Det skal også siges at i altid er velkomne til at stille spørgsmål til mig, i kommentarerne. Jeg vil ikke garantere at det er alle spørgsmål jeg kan (eller vil, for den sags skyld) svare på, men jeg vil gøre mit bedste.
God onsdag 😍
Følger spændt med når du skriver.
Lige nu signalerer navnet på din blog slet ikke, at spiseforstyrrelse er emnet. Forslag: Kan BED være en del af navnet?
LikeLike
Hej. Tak fordi du følger med. Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så ændrede jeg navnet fordi der var nogen som ikke kunne lide at følge den pga navnet og hvad andre kunne tænke om det, så nej, BED blir ikke en del af navnet igen. Dette for at holde emne feltet på emails som folk får, så neutralt som overhovedet muligt. Folk skal ikke være bange for hvad andre tænker om at de får mails om spiseforstyrrelser. Jeg ved at linket til min blog stadig hedder noget med Binge Eating Disorder, men selve navnet kommer ikke til at hedde noget med det igen.
LikeLike