Update

Så. Der er sket forskelligt. Især med min mentale tilstand.

Nå, men først en update på blodprøverne. Jeg blev sat på en meget høj dosis jern og fik så taget blodprøver igen i tirsdags. Meningen var så at jeg skulle ind og snakke med lægen (hun er kandidat eller hvad det hedder og skulle iøvrigt snart stoppe) på tirsdag. Problemet for mig er at jeg får svarene i Min Sundhedsplatform og så går jeg ind og kigger, fatter hat og går så i panik når nogle af dem ligger skævt. Nå, men jern tallet havde slet ikke flyttet sig. Så var der nogle flere som lå skævt men som jeg ikke vidste hvad var. Der var en der lå på 500etellerandet og dermed var meget forhøjet.

Cue katastrofetanker, dødsangst og alt muligt andet. Jeg prøvede at slå koldt vand i blodet, skrev til lægen om hun ville kigge på blodprøverne så jeg kunne ringe til hende torsdag og vi kunne lave en plan. Jeg lavede et opslag på Instagram, alt imens jeg vrælede over at jeg jo nok skulle dø i næste uge pga de der blodprøver. Opslaget kom jeg, ved en fejl, til også at dele på Facebook (jeg har mennesker på Facebook som jeg ikke nødvendigvis vil delagtiggøre i alting om mit liv) og blev først opmærksom på det da en tidligere kollega kommenterede på det. Hun har vel fejlet alt under solen, inklusive cancer, og er en som jeg virkelig stoler på mht sundhedsmæssige/sygdomsrelaterede ting. Jeg skyndte mig at slette opslaget på Facebook og skrev så til hende. Hun ringede mig op og vi snakkede, mens jeg vrælede, og fik mig til at indse at den kvindelige læge virkelig havde fucket med mine issues med nogle af de ting hun havde gjort og sagt.

Da vi havde snakket færdig var jeg lidt mere rolig og skrev til lægen at jeg ville have at hun briefede en anden læge, som jeg så ville snakke med torsdag og at jeg virkelig ikke syntes hun havde været særlig dygtig i sin (manglende) håndtering af mig. Hun skrev at hun beklagede. Ja ja, bla bla. Whatever.

Nå, men jeg snakkede så med den anden læge igår og han forsikrede mig for at der INTET alarmerende var ved mine blodprøver. Den 500etellerandet var en der reagerede på alt mellem himmel og jord så det skulle jeg tage roligt. Han fortalte at jo, jeg har lidt jern- og blodmangel, men igen er det ikke super alarmerende (i min hjerne havde jeg allerede været inde og få blodtransfusioner og ting), men selvfølgelig noget som vi skal behandle og se om vi kan finde årsagen til. Vi snakkede om min menstruation i årenes løb, den udskrabning jeg fik i 2019 og at det snart er det samme igen, som inden udskrabningen. Lægen blev enig med mig og sig selv om at vi skal have min livmoder ud (som jeg har bedt om siden jeg var i 20’erne), pga voldsomme blødninger, koagler (Google er din ven) osv. Så nu venter jeg på en indkaldelse til det og så håber vi at det er nok til at få mine tal til at blive normale igen. Jeg har ingen symptomer på jern-/blodmangel og håbet er at de nye piller kan få det bare lidt op. Jeg får nogle depottabletter og så får jeg 1000mg C vitamin oveni. C vitamin hjælper med optagelsen af jernet og fordelen er at du kan ikke tage for meget, da C vitamin er vandopløseligt og du bare tisser det ud, du ikke bruger.

Nå men, når alt det så er sagt, så blev jeg rigtig bange over hvor bange jeg blev….gir det mening? Det var nærmest en lammende dødsangst og det kan ikke være normalt. Jeg sagde til lægen at jeg tænker at det er noget vi skal have styr på og det var han enig i. Jeg ved ikke om det er en begyndende depression, begyndende angst, PTSD eller noget helt fjerde eller femte. Men noget foregår der, det er helt sikkert. Og nu hvor jeg er bevidst om hvor voldsomt det er, så er det noget der skal adresseres. Jeg ved ikke om det er pga whatever der foregår men jeg synes også at jeg tuder mere. For alt muligt. Et dyr i ‘Crikey! It’s the Irwin’s” der blir aflivet, eller jeg tænker på noget trist, snakker med min kollega hvis mand er syg… det er nærmest alting der kan få mig til at tude og selvom jeg har kæmpet for at lære mine følelser at kende og tillade mig selv at mærke dem, så synes jeg måske det er lidt i overkanten, lige nu. Men det kan også bare være fordi jeg har brugt så meget mental energi på at være bange og spekulere at jeg er lidt mere ‘sprød’ end jeg plejer.

Jeg glæder mig for sindssygt til sommerferie og kan næsten ikke overskue at der er over tre uger til. Til gengæld kan jeg godt rumme at jeg har fri i to lange uger og en kort og dermed starter og slutter min ferie med en kort uge. Det er sgu smart 🤓

Jeg har været til Zumba en enkelt gang og meldt mig ind i fitnesscenteret. Det handler kun om Zumba en gang om ugen, indtil min BED er holdt op med at råbe op om 5-6 gange om ugen, flere hold og styrketræning. Jeg prøver også at implementere flere grøntsager i min kost, i form af smoothies. Jeg er ikke kæmpe fan, men det er bedre end at skulle tygge mig igennem dem allesammen i rå tilstand.

Jeg har sikkert glemt et eller andet, men det var lidt update fra mig.

Tak for dig, hvis du stadig følger med 😊