Det føles som om det er meget længe siden sidst.
Hvad er der sket? Jeg var med D inde og hente kjolen, så det var super hurtigt expidit. Nu skal den så bare fittes så den sidder helt perfekt.
Jeg er, så småt, ved at få styr på at lave hendes negle og får produkter hjem i denne uge, forventer jeg, så jeg rigtigt kan øve.
Jeg har sørget for at få fri hele den weekend som brylluppet skal foregå, så det er også rart.
Så er jeg vaccineret for sidste gang, mod Covid-19. Første gang var Astrazeneca og anden gang var Phizer. Jeg var mest syg efter Astrazeneca, men havde også to dage med feber efter Phizer. Whatever. Nu er jeg vaccineret og det er sgu rart at kunne sige.
Jeg er også ved at finde ud af om jeg har cøliaki (gluten intolerance) og muligvis laktose intolerance, også. Jeg skal have taget blodprøver imorgen og derefter skal der bestilles en tid til biopsi af min tarm. Det sidste er jeg ikke specielt stolt af, men det er nødvendigt for at få stillet den rigtige diagnose. Det er kendt at type 1 diabetikere kan udvikle disse to intolerancer, da det jo også er autoimmune sygdomme, ligesom diabetes. Men nu får vi se. Uanset hvad, så har jeg det bedre uden både gluten og laktose.
Jeg skal også op og have røntgenfotograferet min venstre ankel. Jeg vrikkede om på den, engang i december, var hos lægen og vi var begge enige om at det nok bare var slaget eller en forstuvning. Den var ikke sort og kun let hævet. Men den bliver ved med at gøre ondt og nu er det også foden der gør ondt. Så en lørdag lidt senere i juni, skal jeg op og have taget nogle billeder.
Jeg hader at gå til lægen. Efter min mor døde har jeg fået en form for frygt for at få af vide at jeg fejler noget farligt eller livstruende. Nogle gange fylder det rigtig meget og det grænser nærmest til angst. Men nu har jeg taget mig sammen og får undersøgt disse forskellige ting. Det kom sig egentlig af at jeg (skrev jeg ikke om det i et tidligere indlæg?) gik og var dødtræt. Så træt at jeg var bange for at falde i søvn bag rettet når jeg var på arbejde.
Jeg fik taget mig sammen og fik taget en røvfuld blodprøver. Det viste sig at jeg var i voldsomt underskud af D vitamin, B vitamin og jern. Min læge forstod faktisk ikke hvordan jeg havde holdt mig oprejst, med de tal. Så jeg er på høje doser af alle tre og har det bedre. Det er det jeg skal have taget opfølgende prøver for, imorgen. Cøliaki og laktose kom med på et afbud fordi min læge og jeg snakkede om hvorfor jeg mon ikke optog disse ting.
Jeg er stadig sindssygt bange for at der skal findes et eller andet farligt, i alle disse prøver og undersøgelser og ting. Men samtidig kan jeg ikke holde ud at leve med de smerter, den diarré eller den træthed.
Det meste af tiden skubber jeg katastrofetankerne væk, fordi de gør ikke noget godt for mig. Jeg er i forvejen virkelig dygtig til at stresse, ligge søvnløs og få tankemylder over de mindste ting og derfor er jeg nogle gange nødt til at bevidst trykke på ‘denial’ knappen.
De fleste dage, går det dog godt og jeg prøver at nyde de dage, hvor jeg ikke er ved at drive mig selv til vanvid over frygt for alt muligt og ingenting.
Jeg har endelig fået sat min pavillon op i hjørnet af haven, fået den bundet godt fast til hegnet og fået købt nogle fede havemøbler. Så ‘loungen’ er godt på vej til at blive en dejlig lille oase. Jeg er ved at få købt lidt blomster og jeg ønsker mig også nogle solcelle lyskæder, så man også kan være der om aftenen. Jeg overvejer også at købe nogle ‘tæpper’ til græsset derude. Egentlig burde jeg lave en flise terrasse, men der skal nogle flere penge til og der skal søges om tilladelse og jeg ved ikke hvad. Så sådan nogle tæppeting man også bruger i camping regi, tænker jeg kunne være en god, midlertidig løsning. Jeg tror det blir rigtig godt og det indbyder ihvertfald til at jeg kan bruge min have noget mere.
Sommeren er endelig over os og faktum er bare at solen bringer som regel mit gode humør med sig. Jeg kan blive helt høj, når solen skinner fra en skyfri himmel….også selvom det er 62525 grader 😂😂
Håber I alle får en fantastisk sommer ❤️❤️