Kom nu ind i kampen

Der har været stille herinde i noget tid, så hvis du stadig er med og ikke har opgivet mig helt, så takker jeg dybt.

Jeg har været stille fordi jeg har været meget i mit hoved. Jeg tænker lidt for meget og det fører nogle gange nogle ret voldsomme katastrofe- og dødstanker med sig. Nej, ikke selvmord, bare rolig. Men mere frygten for at dø af f.eks cancer, ligesom min mor. Sådan nogle tanker har virkelig fyldt rigtig meget, i den sidste tid. Det får mig også til at tænke over….hvad nu hvis? Hvad nu hvis jeg blev alvorligt syg? Hvem ville bekymre sig for mig? Hvem ville være der sammen med mig på sygehuset? Hvem ville blive ked af det hvis jeg fik en terminal erklæring? Det er forfærdeligt at tænke sådan, for så får jeg også bildt mig selv ind at jeg er mere alene end jeg i virkeligheden er. At manglen på en kæreste, en mand som synes jeg er fantastisk og det ville knuse ham at miste mig, bliver altoverskyggende. Jeg er meget bevidst om de her tanker, heldigvis. Og jeg banker dem også ned, for jeg ved godt de ikke har hold i virkeligheden. At det er en eller anden form for…paranoia? Angst? Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det.

Idag var jeg så til lægen, fordi jeg har nogle forskellige smerter i min ene hånd, min ene fod og min ene skulder. Vi snakker lidt, han trykker og mærker lidt og det ender faktisk med at jeg får af vide at jeg ‘jo har en vis alder’ (jeg er 45), at jeg ‘burde styrketræne eller svømme, så snart man må det igen’, at ‘det jo ikke gavner at være overvægtig og derfor bør du tabe dig’.

Suk. Jeg blir så træt.

Ja, jeg ved sgu da godt at min krop er belastet af 120 kilo! Ja, der er ikke noget jeg heller vil end at tabe 40 fucking kilo! Nej, jeg gider ikke styrketræning for jeg dør af kedsomhed!! Ja, jeg gider godt svømme, men jeg vil gerne have nogen med og jeg har ikke spurgt nogen fordi man ikke må!

Men kunne det måske være at man kunne undersøge om der var sket noget inde i min hånd, da jeg hamrede den ind i væggen, i sommers, i stedet for bare at grine og sige ‘det var godt du ikke var en mand for mænd slår jo meget hårdere end kvinder og så var den nok brækket’. Hvad fanden har det med fodbold at gøre?!

Kunne man undersøge om der er noget galt i min fod, siden den har gjort ondt i et år eller mere, i stedet for bare at bebrejde min nedsunkne forfod, som iøvrigt har fået et indlæg som afhjælper den?!

Men jeg sad bare og lavede fis, som en anden autoritetstro idiot og fik ikke sagt en skid af ovenstående.

Hvorfor er det at man nærmest selv skal enten stille diagnosen eller ihvertfald selv udstikke en plan for hvordan det skal undersøges? Hvorfor er det ikke at en praktiserende læge siger ‘jeg kan ikke mærke noget i din hånd/fod, men skal vi ikke starte med at få taget et røntgenbillede, for at udelukke at der er noget galt med knoglerne?’.

Jeg ved nærmest ikke hvad jeg skal sige om alt det ovenstående, for jeg får bare lyst til at opgive det hele.

I øjeblikket er lyspunkterne; min veninde-nabo som jeg bruger en del tid sammen med, mit arbejde og mine katte. Ja, jeg lyder som en crazy cat lady og sådan føler jeg mig også, meget af tiden. Om det er Corona ensomhed jeg er ramt af eller hvad, aner jeg ikke.

Jeg skal på Steno på mandag og har tænkt mig at smide min pumpe i hovedet på dem. Selvfølgelig ikke bogstaveligt talt, men jeg er pisse hamrende træt af at skifte pumpe hver, hver anden dag og nogle gange flere gange på en dag, enten fordi jeg begynder at klø for sindssygt fordi jeg reagerer på limen, eller fordi den holder op med at virke og ikke giver mig insulin. Det er fucking belastende, når det er noget jeg er så afhængig af. Det er usikkerhed på usikkerhed og det kan jeg ikke leve med. Jeg ved godt at jeg ikke får en ny pumpe fra den ene dag til den anden, men så må jeg tilbage på pen, for jeg magter ikke det her. Meningen med en pumpe er netop at min sukkersyge skal fylde mindre i hverdagen og alligevel fylder den mere end den nogensinde har gjort.

Jeg er spændt på at se hvad de siger.

Udover det, så fik jeg mit første stik med AstraZeneca vaccinen for noget siden og det var jeg godt nok syg af. 2 dage med feber og ting. Og nej, jeg skal ikke have stik to, heller ikke selvom de skulle finde ud af at den er sikker nok. Jeg venter hellere til næste år, med at blive vaccineret.

Nå, men det var ikke verdens mest positive indlæg, men det var hvad der lige var i mit hoved.

Dejlig dag til jer ❤️