Det er sådan en mærkelig tid vi lever i. Jeg oplever meget lidt fordi jeg stort set blot er hjemme alene, når jeg ikke er på arbejde. Det gør at jeg har lidt flere overspisninger, men heldigvis føles det til at min vægt fortsætter med at være stabil. Jeg mister ikke kontrollen og jeg overspiser stadig mindre mængder end før, så det er ikke fordi jeg er slået tilbage til start. Men jeg kan mærke at det er lidt af en kamp for ikke bare at gå tilbage til det jeg har kendt i mange, mange år.
Det sker selvfølgelig at jeg spiser så jeg blir overmæt. Det skete den anden dag hvor jeg spiste aftensmad for tidligt. Det var ikke en overspisning, men bare dårlig planlægning. Jeg havde det så skidt i min mave, det var fuldstændig hjernedødt. Så minder det mig om hvad det var jeg havde gang i, før i tiden.
Jeg er begyndt at sove godt om natten. Det har været undervejs hele sidste år, også. Jeg har stadig enkelte nætter hvor jeg kun sover cirka 6 timer, men for det meste er jeg oppe i nærheden af 8 og andre gange sover jeg mere end 8 timer. Det kan godt stresse mig lidt, når jeg vågner klokken lidt i 10, men jeg prøver virkelig at styre det for det er jo ikke fordi jeg skal nå noget.
Noget andet er det der med at jeg stadig er ved at finde min egen vej og ikke en kopi af min mors. Mine egne meninger og ikke kopier af min mors. Mine egne holdninger til f.eks hvilke produkter jeg bruger til forskellige ting, f.eks rengøring og lignende. En ting, som altid har været et (latterligt, men højt) ekko i mit hoved, er min mors stemme der fortæller mig at det eneste rigtige opvaskemiddel er den lille koncentreret, lyserøde fra Vel. Det må ikke være den høje flaske for den er ikke koncentreret nok, det skal være den lille buttede. Den anden dag købte jeg tre forskellige (fordi de var på tilbud til en 10’er) og ingen af dem var den lille buttede Vel. Og tænk engang….de kan udmærket fjerne fedt, skidt og møg! Er det ikke magisk?!
Jeg ved godt det lyder latterligt, men det er alle sådan nogle bittesmå ting, som jeg render og finder ud af, stille og roligt, der fylder i min hjerne, uden at jeg egentlig tænker ret meget over det. Som med vaskemidlet. Jeg var ved at løbe tør, gik i Netto for at handle det og nogle andre småting, fandt de her til en 10’er og pludselig gik det op for mig at jeg var tøvende med at købe dem fordi jeg var indoktrineret med at det kun var den lille buttede der var god nok. Så jeg handlede modsat (hej DAT! Der var du jo!) og købte ikke mindre end 3 (!) af de billige. Tænk at sådan en lille latterlig ting kan føles SÅ godt.