Mja. Ihvertfald kan jeg huske at jeg altid har FØLT mig tyk og SET mig som tyk.
Men lad os kigge billeder. For det har jeg gjort idag. Efter en halv times snak med Alexa Peary (kend din psykopat, slå det op på Google og bliv klogere), besluttede jeg mig for at fjerne tre billeder jeg havde stående fremme. Min mors og fars bryllupsbillede, min mor og stedfars bryllupsbillede og billedet af min mor, far, morbror, tante, mormor, morfar, fætter og kusine fra min konfirmation.
Jeg gider faktisk ikke kigge på hende. Det handler ikke så meget om de andre på billederne, men jeg gider ikke glo på hende.
Så lad os starte med baby/toddler billeder;
Helt almindelig fed baby, ikke også? Jeg har ikke selv børn, men har altid hørt at sunde babyer er fede og har ‘elastikker’ om håndleddene og anklerne. Jeg var en klassisk baby. Det fortsætter vel egentlig de første cirka 3 år af mit liv. Sådan en lille nuttet fedling. Helt normalt.
Når jeg kigger på de billeder, ser jeg altså ikke en overvægtig pige. Jeg ser heller ikke en tynd pige, men faktisk blot en helt normal pige. Men på alle disse billeder kan jeg huske at jeg FØLTE mig fed.
Faktisk kan jeg ikke huske at jeg ikke har følt mig fed. Selv når jeg havde knoklet røven ud af bukserne og tabt mig…følte jeg mig stadig fed.
Nu er jeg nået til et punkt hvor…jo, selvfølgelig føler jeg mig tyk, især når noget er svært fordi jeg ER tyk. Men nu er ordet ‘tyk’ blevet et beskrivende ord og ikke et negativt ladet ord.
I aften skal jeg hygge med et gåsebryst (ikke kagen 😉) og brunede kartofler, chips og risalamande. Måske skal jeg også se Christmas Chronicles.
Den 2. januar starter jeg forresten nyt job. Kontrakten er ikke skrevet endnu, så derfor har jeg ikke lagt det på Facebook, men jeg har fået en stilling i et privat hjemmepleje firma der hedder Hånd i Hånd og jeg glæder mig vanvittigt til at der skal ske noget nyt.
Rigtig glædelig jul! Og husk at det er ikke alt hvad du altid har fået af vide eller alt hvad du fortæller dig selv…der er sandheden.
🎶I'm dancing with my demons🎶 