Fuck it all!

Arh, det er ikke helt så negativt som det lyder.

Jeg skal starte på mit nye job som vikar idag. Jeg er lidt nervøs, men det er vist meget normalt. Jeg starter med en let uge; idag og imorgen og så to korte vagter, lørdag og søndag.

Min sidste dag i Stenløse var i Onsdags. Hvor jeg så vrikker om og forstrækker en sene i min højre fod. Virkelig flot. Jeg havde sindssygt mange smerter, onsdag aften og kunne næsten ikke gå. Jeg synes egentlig at jeg har en rimelig høj smertetærskel og jeg har smerter af forskellig grad, hver eneste dag…men jeg troede seriøst min fod var brækket. Så jeg var sygemeldt på min sidste dag i torsdags. Det var ikke lige med i planen. Jeg havde borgere jeg skulle sige farvel til og ting. Det blev så ikke. Pis også!

Nå, men jeg må jo desværre bare videre og lade det være.

Jeg kan mærke at jeg, lige nu, ikke er vanvittig interesseret i vagter i Egedal. Det kan være det kommer, men nu ser vi. Jeg skal ihvertfald ikke have smækket med nogle døre (mere end jeg har gjort med de begrundelser for min opsigelse, som jeg har sendt), for jeg vil stadig gerne have muligheden for at tage en vagt hist og pist, hvis det skulle være. Så jeg tager den bare med ro og koncentrerer mig om at lære det nye at kende.

Jeg har rimelig godt styr på min spisning i disse dage. Jeg spiser når jeg er sulten og stopper når jeg er mæt. Det lyder simpelt, men for mig er det stadig noget jeg skal være bevidst om, hele tiden. Det er også en bevidst beslutning ikke at slå mig selv oven i hovedet, når jeg vælger at spise chips og dip, en lørdag aften. For jeg må gerne.

Jeg har givet op på psykologien. Eller ihvertfald til at aflevere noget som helst til tiden. Jeg ved ikke om jeg pludseligt ikke har adgang til ting mere, men det må jeg så tage som det kommer. Jeg gider ikke bekymre mig om det. Lige nu gør jeg de ting jeg har lyst og overskud til og, ærligt, så er psykologi bare ikke en af de ting.Mit photoshoot omkring BED/psykiske lidelser er udskudt på grund af Covid-19 og de seneste retningslinjer. Tænker ikke det er smart at invitere et nyt menneske ind i mit hjem. Jeg har også lukket mit firma og tager, derfor, ikke kunder ind mere.

Nå, men nu er det tid til frokost, inden job. Jeg skal vænne mig til at møde klokken 15, for det meste, og det er lidt af en udfordring. Tænk hvad en halv time gør, rent psykologisk. Vildt.