Fortid, nutid og datid

Der er ikke længe til at mit forløb hos Askovhus er slut. Den 24. November er sidste gang i gruppen.

Det har jeg det blandet med. Det meste af tiden har jeg det godt med det og synes det er ‘på tide’. Ihvertfald med gruppen. Jeg elsker at komme hos S, men tænker heller ikke at det jo skal blive ved.

Nogle tidspunkter er jeg nærmest bange for om jeg den 25. November, blir slynget tilbage til start. Rationelt ved jeg godt at det er latterligt at tænke sådan, men følelsen er der alligevel. Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det, alene?

Og jeg har lige stået og snakket med D om det og så synger kvinden sgu ‘all by myself’ og nu er det så den sang jeg får i hovedet når jeg tænker på alt det her. Tak for lort, D 😂😂😂

Nå, men det med gruppen… Jeg er en lille smule ovre det med gruppen, hvis jeg skal være helt ærligt. Der er nogle færdigheder som jeg ikke husker at jeg har fået gennemgået og dem skal jeg selvfølgelig deltage i og det er de tre gange i november. Men har meldt fra de næste to gange i oktober, simpelthen fordi jeg HAR styr på validering og selvvalidering og hvis jeg skal have det gennemgået igen, så frygter jeg at kaste en lille smule op, for at være ærlig. Ikke fordi der er noget galt med validering eller selvvalidering, for det er nogle virkeligt stærke redskaber som seriøst kan flytte bjerge. Men jeg er bare træt af at tale om dem.

Idag omtalte S mig som ‘en der har haft en spiseforstyrrelse’. Det var ret vildt. Nu er jeg sådan en der har haft en spiseforstyrrelse. Den vil altid være en del af mig, lidt som en alkoholiker altid vil være alkoholiker men kan være tørlagt og ligesom en narkoman altid vil være narkoman, men kan være clean. Spiseforstyrrelsen vil altid være en del af mig og jeg forventer at skulle bekæmpe den…om ikke for evigt, så ihvertfald et langt stykke hen ad vejen. Jeg håber at jeg når til et sted hvor jeg måske næsten kan glemme at den er der, men jeg skal ihvertfald altid tage mig i agt for den.

V skal med mig til S i uge 43 og det er jeg ret spændt på. Jeg får, på et tidspunkt, en mail fra S, som V og jeg skal snakke om og sende retur, inden. V har jo gået i pårørende forløb og vi har faktisk ikke været særligt gode til at tale om alt det. Overhovedet. Jo, jeg har været god…også for god, måske…til at tale om BED, men der har ikke været så meget plads til andet eller andre. Det er okay, for det har nok været det jeg har haft behov for, men nu er det på tide at komme ud af BED boblen og ‘join the living’.

Idag er jeg blevet interviewet af tre ergoterapeuter til en opgave og det var faktisk rigtig interessant. Jeg er jo, som alle ved, altid villig til at tale om BED og min egen erfaring og min rejse igennem den og ud på den anden side. Så det var super interessant at høre og svare på deres spørgsmål.