Changes

Jeg har sagt mit job op. Har sidste vagt den 29/10.

Jeg kunne godt gå ind i alle grundene, men det vil jeg faktisk ikke for jeg ved ikke helt hvem der læser med. Det kommer senere.

Jeg er godt træt af gruppen i BED forløbet. Ikke selve gruppen, men mere det der med at skulle op klokken underligt, køre klokken 7 og sidde i kø i halvanden time for at være der klokken 9.

Jeg magter det ikke, JohnJohn!

Så jeg har fundet ud af at jeg havde 4 fraværsgange ud af de lovlige 9 gange, man må være væk. Så blev jeg hjemme idag. Og jeg overvejer om ikke jeg skal blive hjemme to gange mere. Der er nogle af færdighederne som jeg er nødt til at komme til, for dem har jeg ikke haft så meget før, men nogle af de ting jeg allerede har haft 2-3 gange, gider jeg faktisk ikke høre på igen, for at være ærlig.

Jeg er ikke rask og BED fri, men det tror jeg aldrig rigtig jeg blir. Jeg havde en overspisning i fredags,efter vores leder havde skældt ud, som om vi var en flok 4 årige, der havde revet en af de mindre piger i håret. Jeg var simpelthen så vred og forbavset at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. Min overspisning bestod af en pose med 175 gram chips og nogle lakridser. Det er jo ingenting i forhold til hvad jeg plejer at fortære i en overspisning, så det er mega fedt. Og jeg slog ikke mig selv i hovedet. Jeg konstaterede blot at det havde været en overspisning og lod det så ligge.

Jeg er dog blevet bedre til at takle mine følelser, så det er mega fedt. Jeg var ude til frokost med V, sidste mandag og det var mega hyggeligt, mundbind und alles. Vi kajede om verdensituationen i 3 timer og spiste noget lækkert mad, samtidig.

Under vores samtale, får hun sagt noget med at det var dejligt at BED’en ikke er min identitet mere, eller noget i den stil. Jeg husker ikke præcis hvordan ordene faldt. Jeg blev lidt paf og kan faktisk ikke helt huske hvad jeg sagde til det.

Men da jeg kom hjem, kunne jeg godt mærke at det blev jeg faktisk ked af og selvom jeg godt ved at jeg har haft behov for at være en ego tripper, i det her forløb, så ønsker jeg jo ikke at være det i en grad hvor jeg kun kan snakke om mig og min BED og så lige mig selv igen.

Min ‘vane-reaktion’ på sådan noget er at blive pige fornærmet og så trække mig. At konstatere at jeg, igen, ikke kan finde ud af at være et ordentligt menneske og slet ikke en god ven og så trække mig fra relationen, stille og roligt.

Men det gjorde jeg ikke. Jeg skrev til V og spurgte hvad hun havde ment med den kommentar og så endte vi med at tale i telefon sammen i to timer. Det var mega fedt og jeg var meget stolt af mig selv. At jeg var i stand til at sparke mine usikkerheder om at være et ordentligt menneske og en god ven i hovedet og så faktisk tage snakken. Jeg har altid set sådan nogle situationer som konflikter og jeg HADER konflikter. Så meget at jeg ikke vil risikere en konflikt ved at sende min begrundede opsigelse (sendte blot en standard) før min sidste vagt er slut, fordi jeg ikke vil ende i en konflikt med min leder, den sidste måned jeg er der. Hvilket er noget pis for jeg har allerede sagt op, hvad er det værste hun kan gøre?

Nå, men jeg tog ihvertfald snakken med V og det var mega dejligt. Nu kommer der lidt DAT sprog; jeg tjekkede fakta på mine tolkninger om det hun havde sagt og fandt ud af at de ikke var rigtige. Mega fedt og et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Jeg har sovet i 8 timer i nat, kun afbrudt af en alarm klokken 7….som jeg iøvrigt ikke kan finde nogle steder i min telefon. Men jeg føler mig mega udhvilet og skal bruge dagen idag på at bage boller, til fys, skifte kattebakker og måske have kigget på lidt psykologi. Det er noget med børns udvikling og jeg gaber, ærlig talt, allerede.