Min historie

Jeg er begyndt at skrive min historie ned. Det er et af mine mål med min behandling at ‘få styr på min historie’, så det prøver jeg nu.

Hold nu kæft hvor er det fucked up, mand. Ikke kun min, men også min mors og min fars.

Lige nu er det egentlig kun for mig selv, jeg skriver, men det er da ikke utænkeligt at jeg vil forske i at udgive den, på et eller andet plan, på et eller andet tidspunkt. Tænk nu, hvis der faktisk var nogen der kunne have glæde af at læse den? Det er jo ikke utænkeligt at jeg ikke er den eneste derude med en historie, som ikke umiddelbart virker særlig mærkelig eller ‘traumatisk’, men som rent faktisk er det alligevel.

Og hvis ingen vil udgive den, ja, så kan jeg jo altid bare lægge den herop 😉😜

Lige nu er det en stor rodebunke af minder og historier jeg har fået fortalt og ‘minder’/historier om billeder fra min opvækst og sådan skal det også være. Tingene skal bare have lov til at komme ud, sådan som de dukker op i min hjerne. Skal der ske mere med det, på et tidspunkt, ja, så kan jeg begynde at forske i den semi-kronologiske rækkefølge og få mere styr på hvad der overhovedet skal med og hvad der ikke skal.

Det føles rigtig rart at skrive det ned og når jeg læser det igennem, tænker jeg bare ‘wow!’ og undrer mig over at det, trods alt, ‘kun’ har udmøntet sig i en spiseforstyrrelse.