Brugt ferie til salg og andre hjerneprutter

Jeg starter arbejde på onsdag. Det har jeg det, som altid, ret blandet med. Nu har jeg endelig ligesom fundet ro i at have fri…det tog også kun 14 dage….og samtidigt så ved jeg også at jeg har brug for at arbejde for ikke at blive (mere) skør.

Jeg håber altså bare at temperaturen falder med ti grader. Mindst.

Nå, men det går stadig godt. Jeg har det godt og jeg er virkelig nysgerrig på min fortid, min mor og far og hele min opvækst.

Jeg har jo sagt at min mor havde narcissistiske/psykopatiske træk, før og nu er jeg bare helt sikker.

Nej, hun var ikke a la Ted Bundy eller Manson eller nogle af de andre ekstreme psykopater/seriemordere. Hun havde narcissistiske/psykopatiske træk og adfærd. Der er kæmpe stor forskel.

Jeg har virkelig læst meget om det og hørt podcasts (www.katrinegisiger.dk alle dem der hedder noget med narcissisme eller psykopat) og opdaget Alexa Peary og til sidst tog jeg simpelthen psykopat testen med hende i tankerne. Normale mennesker scorer i omegnen af 6. Min mor scorede 19 (Bundy og dem er over 30). Så der er ingen tvivl om at der foregik ting. Jeg tror egentlig at det kommer fra hendes opvækst og noget usikkerhed derfra. Hendes bror blev jo nærmest forgudet af min mormor og jeg tænker at han ville score endnu højere, for han er da stjerne narcissistist. Så jeg tror mere det har handlet om at hun måske ikke har slået til, hun har haft forskellige spiseforstyrrelser og alt muligt andet.

Det er ikke en diagnose, men blot en indikation om at der VAR noget galt med hende.

Men det har virkeligt været super interessant at dykke ned i og det giver mig jo blot en forklaring på hendes opførsel og behandling af mig, gennem min opvækst. Der er fortsat en masse ting som jeg ikke har svar på. Nogle kan jeg muligvis søge svar på, mens andre vil for altid stå hen i det uvisse. Det er okay. Jeg behøver ikke få svar på det hele, men det er fedt at være nysgerrig på det, uden at være bange for det.

Jeg er ikke bange for det og det er ikke noget der skaber vrede i mig. Det er hvad det er og jeg er bare nysgerrig på hvad for nogle mennesker mine forældre var. Ikke fordi jeg tror at jeg blir narcissist, psykopat, semi-pædofil eller noget helt fjerde, bare fordi de måske var det. Jeg er mig og selvom jeg selvfølgelig er en del af dem, bestemmer jeg selv, på langt de fleste punkter, hvem jeg vil være.

Jeg er over halvvejs i min BED behandling og jeg kan virkelig mærke at der sker noget. Idag snakkede S og jeg om at den mekaniske spisning jo ikke skal fortsætte i evig tid og gudskelov for det. Jeg er der ikke endnu, men på sigt skal vi forske i hvad der fungerer for mig, for mad hver 3. time fungerer ihvertfald ikke. Jeg er ved at kaste op! Og i denne hede er det næsten helt umuligt. Jeg har ikke overspisninger, så det er jo fantastisk.

Jeg bilder mig ikke ind at når jeg er færdig med min behandling, så er jeg healet og fixet, for sådan tror jeg ikke det hænger sammen. Jeg vil altid være spiseforstyrret. Altid. Til evig tid. Men jeg kan få kontrol over det og lære at spise normalt og lytte til min krop, når den beder mig om noget. Og jeg skal blive ved med at lytte og kunne konstatere når det er BED’en der råber. Jeg er begyndt at opdage at der faktisk er nogle madvarer, som jeg ikke er særlig vild med. Jeg er begyndt at lave en liste. Derudover så er det også gået op for mig at når jeg ved at jeg må spise præcis hvad jeg har lyst, når jeg har lyst…så er der visse ting, som jeg mister interessen for.

Senest ‘nutella’ og pålægschokolade. Jeg har opdaget at jeg ikke kan lide almindeligt nøddesmørepålæg (jeg har ikke købt rigtig Nutella fordi jeg er nærig), så jeg køber den to-farvede fra Lidl og den er bare lækker. I en periode spiste jeg den hver dag og nogle gange flere gange om dagen. Det samme med pålægschokolade. Men i øjeblikket siger det mig ikke noget. Jeg har bare ikke lyst til det. Jeg har nutellaen i skabet og pålægschokoladen i køleskabet og det siger mig bare ingenting, så nutella har jeg ikke spist i ca 14 dage og pålægschokolade i ca en uge. Til gengæld elsker jeg brie ost, i øjeblikket. Det er også en ting som jeg ikke har spist ret meget af for det feder jo også. Ja, og så vil jeg pointere at jeg har været vægt stabil siden februar og stadig er det. Svinger ca 2 kilo, ind imellem, men det er alt og det er på trods af at jeg spiser LIGE HVAD JEG HAR LYST TIL!!

Det er ren magi, mand. Og det er så vildt at finde ud af at den der pizza som jeg og min mor altid delte og som vi har spist i årevis…..ja, den finder jeg faktisk en lille smule ulækker. Den smager ikke dejligt. Og sådan har jeg det med pizza, pizza sandwich og pitabrød generelt. Det er meget mærkeligt. Jeg vil hellere have pommes frites, faktisk. Eller en rugbrødsmad. Det er nok det mest sindssyge! Mig som altid har hadet rugbrød, med mindre det var i øllebrødsform. Jeg har faktisk ikke noget imod rugbrød. Og jeg er også ved at lære hvilket noget pålæg jeg kan lide. I øjeblikket er det roastbeef med peberrod salat og ristede løg. Mums.

Der skal selvfølgelig planlægges lidt mere, nu hvor jeg starter arbejde, men jeg er positiv, har min ja-hat på og tænker at det skal jeg nok klare. Jeg har jo lært at hvis jeg bare smører en bolle til mellemmåltid, mens jeg alligevel smører min morgenmad, så er det jo klaret. Og rugbrødsmadder/pålæg er jo også nemt for jeg kan købe ind til en hel weekend, på forhånd. Jeg er positiv og glæder mig faktisk. En lille hemmelighed er også….mit fordøjelsessystem fungerer upåklageligt efter jeg er begyndt at forske i rugbrødet. Heh. It’s a win-win situation.

Imorgen skal jeg i gruppe og jeg glæder mig faktisk rigtig meget. Bagefter skal jeg spise frokost og snakke med min dejlige kusine og det glæder jeg mig helt vildt meget til.

Nå ja, og så havde jeg min kjole på ind til S idag. Det var fandme vildt! I sidste uge råbte mine usikkerheder eller min BED eller nogen om at det kunne jeg ikke tage på for jeg havde ikke barberet ben (latterligt, ikke? Det blir også et eksperiment en dag). Igår besluttede jeg så at barbere ben, for så var det argument jo væk. Og jep, jeg tog min kjole på. Havde mine korte bambus shorts inde under, så lårene ikke blir gnubbet i stykker. Der var masser af tanker om at folk måske godt kunne kigge på mig og tænke noget grimt, men jeg besluttede mig for at måtte de da gerne. Det er der jo ikke noget farligt i. De må tænke præcis hvad de har lyst til, for det kommer ikke mig ved.

Det gjorde mig glad. Men da jeg kom hjem smed jeg kjolen og jeg har fræset rundt i BH, bambus shorts og støttestrømper lige siden. Charmerende, ikke? Ja, men det er 1500 grader varmt og jeg er ligeglad! Nu står den på et koldt bad og måske lidt let aftensmad og så fjernsyn.