Tankemylder

Idag er en grøn dag. Hele weekenden har faktisk været lidt grøn. Jeg kæmper rigtig meget med grimme tanker til og om mig selv.

(Det her indlæg er meget, meget svært at offentliggøre fordi det kommer til at lyde som én lang bebrejdelse. DET ER DET IKKE!

Det her handler mig og mine issues og om hvordan jeg skal lære at navigere i det hele og acceptere og tage vare på mig selv.)

Tanker om at jeg ikke er god nok, at mine venner ikke gider mig, at de ikke gider hjælpe mig, at det nok også bare er fordi jeg er så fucked up, lige nu. Måske gider de mig godt når jeg har det bedre. Måske er de bare stjerne trætte af at høre om mine skide issues. Måske gider de faktisk ikke hjælpe mig med indhegning af haven, fordi de ikke gider mig. Måske er det derfor ingen af dem har sagt om de kommer eller ej.

Jeg kommer fra en baggrund hvor alting altid var på klokkeslæt. Når man blev inviteret til middag, så var det klokken et-eller-andet. Når man skulle komme og hjælpe med noget, så var det den dag, klokken sådan-her. Jeg har det vanvittig svært med det der lidt flydende-i-kommer-bare-når-i-synes ting. Det trigger alle mulige usikkerheder og mærkelige ting i mig for…kommer der overhovedet nogen? Og hvornår? Hvor meget kan/gider de lave? Hvad tid skal jeg komme? Hvad nu hvis jeg kommer klokken 16 og de andre først kommer klokken 19? Er det så et tegn på at jeg er sådan en needy person som ikke kan klare sig alene? Måske gider de ikke have at jeg er der så meget længere end de andre? Hvad hvis jeg kommer klokken 17 og vi så først spiser klokken 20?

Jeg kan godt rumme det og tænker at det er ret sundt, når det bare er at jeg skal dukke op til et eller andet hygge. Der hvor det blir super problematisk for mig er, når jeg skal holde et eller andet. Jeg har nærmest INGEN erfaring i at ‘være vært’, så derfor har jeg brug for god tid til at planlægge/købe ind/osv. fordi jeg stadig er meget usikker. Det gør mig lettere sindssyg, når en svar frist ikke blir overholdt eller at jeg ikke, i det mindste, får et svar på om folk har tænkt sig at komme eller ej. Det trigger alle min usikkerheder og hvad nu hvis’er på en lettere grotesk facon.

Jeg kan godt gå med til at jeg ikke ved om folk kommer klokken 10 eller klokken 12 (med mindre det er til en middag, for så er tidspunktet ret vigtigt)….hvis bare jeg ved at folk kommer og det ikke først er til spisetid. Allerhelst vil jeg gerne vide hvad tid folk kommer, for så har jeg noget konkret at holde mig til og det er super vigtigt for mig.

Jeg er, ærlig talt, ved at være pissetræt af de her usikkerheder og katastrofetanker. Jeg har venner. De er anderledes indrettet end mig, men kan lide mig og gider mig. Hvor svært er det lige at fatte?! Så blir jeg irriteret over at det kun er mig der skal tilpasse mig det mere flydende-i-dukker-bare-op-ting og at der ikke er tidspunkter på. Eller at det ikke blir respekteret at jeg har brug for faste tidspunkter, når jeg holder noget tam tam (hvilket jeg sjældent gør af samme årsag) eller har brug for hjælp…men det er jo svært for dem at vide, når jeg ikke har sagt det direkte. Det er jeg bare heller ikke særlig god til…for hvad så hvis de ikke vil være mine venner mere?!

STOP!!! BARE STOP!!!!

Jeg ville ønske at jeg havde en ‘off’ knap til min hjerne, så jeg kunne stoppe tankemyldret. Jeg ville bruge den. Ofte.

Er bare ekstra sprød/grådlabil idag. Om lidt skal jeg snakke med min hjernevrider og så tror jeg altså at jeg skal ud at gå en tur, inden jeg driver mig selv fuldstændig til vanvid….det er nok for sent, men whatever.