Voksen venner, mad, gruppe og fortiden

Først….jeg er stadig en teenager. Jo. Jeg er en 44 årig teenager. Prøv at hør, jeg har stort set ikke haft venner siden jeg var teenager. Først fik jeg en kæreste (Lars) som ingen af mine venner kunne lide, så naturligvis droppede jeg dem og valgte ham (jeg var 14). 10 år senere kiggede jeg rundt og fandt ud af at der, sjovt nok, ikke var nogen tilbage (M er den eneste undtagelse og selvom vi på ingen måde er tætte, idag, så betragter jeg hende stadig som en ven. Vi har kendt hinanden siden vi var 12 år). Jeg havde kun min mor, far og Frank. Min far og jeg har altid haft et akavet forhold, så når jeg ikke var online og tilbragte min tid i chats rundt omkring, ja så arbejdede jeg eller var sammen med min mor og stedfar.

På et tidspunkt var jeg så dum at købe et hus sammen med dem og der gik så 11 år med det, hvor privatliv var ikke-eksisterende og jeg kun havde mine kolleger, udover…Yep, du gættede det, min mor og stedfar.

Så. Når jeg har en…ting, med en veninde, som jeg havde i sidste uge med V…så er mine tankespor stadig som en 15 årigs. Eneste forskel er at jeg også har en smule selv indsigt og ved når jeg har kvajet mig.

Tingen med V er løst og lagt bag os, men jeg fik alligevel en form for sen reaktion på det. Vi løste det torsdag…men fredag og lørdag fucker min spisning helt op. Fredag var én lang overspisning og det eneste rigtige mad jeg fik, var min morgenmad. Lørdag spiste jeg morgenmad og så fik jeg ikke noget før ved 19 tiden eller sådan noget. Jeg lavede et sæt vipper og gik så ind til E og P for at snakke indhegning. Lidt senere kom P og endnu senere også C. Det var skide hyggeligt og vi grinede en masse. P, C og jeg blev enige om at bestille pizza mad og jeg kommenterede at jeg ikke havde fået noget siden min morgenmad og at jeg var røvsulten. Både P og C spurgte om ikke det var meningen at jeg skulle spise flere måltider end det – ikke på en bebrejdende måde, men mere som en bekymring over mig og min spiseforstyrrelse fordi jeg jo er rigtig åben omkring det. Jeg kunne så informere om at det var klassisk BED at underspise…og inderst inde vidste jeg godt at det ville resultere i en overspisning når jeg kom hjem, hvilket det også gjorde.

Igår gik det rigtig fint og jeg fik faktisk 6 måltider. Det har jeg også fået idag, på trods af madlede da jeg skulle have mellemmåltid klokken lidt over 21. Det måltid har jeg lige fået ved 23 tiden. Men jeg fik det.

Men jo, det er rigtig svært for mig, det der med voksen venner. Da jeg var teenager, var vi meget dramatiske og kunne måske råbe af hinanden for så ikke at tale sammen i lang tid – nogle gange flere uger. Vi undgik hinanden i skolen og fortalte folk at vi var uvenner. Når man er voksen…så taler man sammen. Huh. Weird. Man tænker over tingene og de forskelligheder man har, hvilket man så prøver at forklare og så tilgiver man og går videre. Det er altså lidt underligt i min teenager-hjerne. Fedt. Men underligt. Det skal jeg lige vænne mig til. Godt jeg har fundet nogle venner som kan tackle mig og min teen-hjerne. V er jo også i pårørende forløb hos Askovhus, så hun lærer jo en masse om BED og nogle af de ting som den bringer med sig.

Huh. Jeg har idag lært at min spiseforstyrrelse nogle gange er rigtig sneaky og arbejder ‘under overfladen’ og i min under bevidsthed. Det er altså lidt uhyggeligt. Det kommer sig egentlig af at vi idag havde virtuel gruppe med vores diætist, Sine. Det var fandme rart! Jeg har længe været sur på mellemmåltider, fordi hvis jeg er optaget af noget – det kan være huslige ting, jeg er ude at handle, jeg er på arbejde, jeg laver vipper…alt muligt. Ja, så gider jeg tit ikke lige at tage en pause for at skulle spise et skide mellemmåltid. Men det kan faktisk være min spiseforstyrrelse som siger at jeg ikke har tid.

Så idag har jeg, når jeg har påbegyndt et måltid, sat min timer til 3 timer, så jeg kan huske at spise. Det er stadig svært, men det har alligevel hjulpet til at jeg har fået spist.

Efter gruppen havde jeg en samtale med S og jeg fortalte lidt om min fortid, hvor jeg er vokset op og med hvem, hvornår Frank kom ind i mit liv, mit forhold til ham og til min mor. Mine forældres forhold, som oplevet af mig og så videre og så videre. Det er først her til aften, gået op for mig at jeg slet ikke nævnte Lars. Det tænker jeg at jeg skal da han jo var en ret stor del af mit liv, i en periode. Nå, men det når jeg nok.

Alt i alt en ret god dag, hvor den mekaniske spisning er lykkedes.

Jeg oplever faktisk at jeg gør ret store fremskridt med alt det her. Jeg har ikke så mange overspisninger og dem jeg har, er forholdsvist kontrollerede, også selvom de kan vare en hel dag, som i fredags.

Idag så jeg også at K var på besøg hos P og C. Det gav et sug i maven, hvilket pissede mig af. Jeg ved ikke om jeg helt har givet slip på nytårsaften, men den fylder ikke så meget mere, ihvertfald. Men det gik jo op for mig at jeg faktisk synes han er en mærkelig fisk og lidt af et røvhul på nogle punkter. Hvorfor får jeg så et sug i maven, når jeg ser hans bil holde ved siden af min? Latterligt.