Idag var den første gang i gruppen. Vi fik denne bog og fik af vide at vi skal igennem den 2 gange (!)


Som i kan se er det en tyk satan, så det blir meget spændende at skulle begynde at arbejde i den.
Gruppen handler egentlig mest om undervisning, men det er også der vi får ‘lektier’ for og skal lave hjemmeøvelser fra bogen.
Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger (som sædvanlig 😂), men havde hørt at det var hårdt og at man blev mega træt. Mens vi sad i det, tænkte jeg egentlig lidt at det var noget pis, det var jo bare lidt som at være på kursus. Efterhånden som timerne skred frem, kunne jeg godt mærke at jeg blev påvirket af nogle forskellige ting. Bl.a hedder det i DAT (Dialektisk AdfærdsTerapi) at man ikke kan fejle. Det ramte mig og fik mig til at blive gråd labil, sikkert fordi det nogle gange føles som om jeg altid har fejlet. Som om jeg altid har været forkert og gjort tingene forkert, if forhold til andre ‘normale’ mennesker.
Jeg har altid været ‘for meget’. Snakket for meget. For højt. Følt for meget. Haft for meget temperament. Fået besked på at holde op med at ‘skabe mig’….listen fortsætter nærmest i det uendelige. Så at læse, sort på hvidt at ‘du kan ikke fejle i DAT’….det gik lige ind.
Jeg kørte hjem, pakkede ikke engang mine pakker ud, men tog bare sodavand og en bolle med i stuen, spiste og lagde mig så ned……og to timer senere vågnede jeg og var helt groggy.
Imorgen starter jeg fem arbejdsdage op og jeg glæder mig faktisk. Jeg tror det blir vigtigt for mig at kunne arbejde i denne process for ellers er jeg bange for at jeg blir opslugt af…well, af mig selv, really.
I aften skal der laves aftensmad (mørbradgryde som er klar til mikro-makro-ovnen) og så tror jeg at jeg skal strikke en pind lilla og en pind grøn. Jeg strikker to pinde hver dag. Idag har været en blandet dag.