…i resten af mit liv. Den første individuelle session hos S var idag. Jeg havde egentlig ikke rigtig nogen forventninger. Jeg har været hos psykolog før og det er som om at det går lidt af sig selv.
Idag snakkede vi mest om mad. Mekanisk spisning er svært. Når jeg er på arbejde, er det svært at skulle spise mellemmåltider, fordi jeg ikke altid lige har tid til at tage blodsukker og insulin og måltidet skal være nemt. Aftalen for det blev at jeg holder det første mellemmåltid rimeligt simpelt og uden for mange kulhydrater, så jeg kan spise det uden at spekulere for meget på det og at jeg så spiser en bolle inden jeg har fri og, hvis jeg ikke har tid til det når jeg spiser den, checker blodsukker og evt. tager en korrektion inden jeg kører hjem.
De dage jeg har fri er ren kagemand. Næsten bogstaveligt. Jeg spiser morgenmad som det eneste hovedmåltid og resten af dagen er et virvar af slik og chips og andet junk. Aftalen for det blev at jeg ikke koncentrerer mig så meget om mellemmåltiderne, men bare prøver at få 3 hovedmåltider. Det er ligemeget hvad tid de falder, bare de er der. Så da jeg kom hjem fra Askovhus (ved 12.30 tiden) spiste jeg en grovbolle med smør (jo, jeg må gerne spise ensidigt, bare det er ting min krop kan bruge) og lavede så en ordentlig røvfuld mørbrad gryde.
Da klokken var 17, begyndte min mave at rumle!! Jeg blev helt glad! Det prøver jeg ellers kun hvis jeg ikke har spist andet end morgenmad og så er det nærmest først lige inden sengetid. Ja, folk med BED har også dage hvor vi nærmest ingenting indtager…for så at gå amok i et binge. Men jeg blev ihvertfald glad for at føle sult, da det er virkelig sjældent.
Vi snakkede også om mine (forholdsvis nye) venner. Jeg var sammen med ‘kernen’ (minus en. Ham vil jeg bare kalde A) til spisning som en slags fejring af min fødselsdag i Onsdags. Jeg bagte en fantastisk gulerodskage og den blev næsten spist helt op den aften, så det var dejligt at den faldt i god jord. Men ja, jeg fortalte om hvordan vi mødtes og blev venner og jeg kan mærke at bare en aften med dem, som i fredags, seriøst booster mig på nærmest alle måder. Her er der ingen der blir irriteret og brokker sig over at jeg snakker for meget eller for højt. Det kan allerhøjest blive til lidt godmodigt drilleri, men det blir altid gjort på en fed måde som gør at jeg ikke føler mig forkert og mærkelig. De ved at jeg er sådan en lidt underlig fisk (for det er de også på hver deres måder 😉), som ind imellem stadig har svært ved at fatte at de godt kan lide at være sammen med sådan en som mig. Og det kunne vi så begynde at analysere på….hvad er ‘sådan en som mig’, men det tror jeg faktisk bare jeg vil lade ligge for idag.
Imorgen skal jeg tidligt op og i gruppe’terapi’ klokken 9, så jeg tænker bare at jeg vil forberede mine mellemmåltider til imorgen, strikke en pind i lilla nuancer og så ellers se lidt Livsfarlig Fangst indtil jeg tvinger mig selv til at gå semi-tidligt i seng.
Husk at lytte til den podcast jeg har delt. Hvis ikke du har Spotify, så kan du gå ind på Morten Elsøe’s side (Google er din ven) og finde den til andre platforme. Den er helt sikkert det værd!
Godnat 🙃