Lige ved og næsten

Jeg har været ret stille. Simpelthen fordi der ikke sker det helt vilde i øjeblikket. Jeg venter på at skulle på Askovhus, tirsdag i næste uge for at møde min psykolog. Ugen efter starter den første gruppeterapi.

Jeg har ingen som helst idé om hvad der er i vente, men jeg håber bare at jeg kan fokusere på det, når jeg har fri.

Selvfølgelig skræmmer det mig, samtidigt med at jeg er helt vildt spændt og forhåbningsfuld….er det et ord? Det er det nu. Jeg træner så godt og så meget jeg kan, uden at gå amok. Så det er egentlig bare lidt gang som opvarmning og så ellers bare mit styrke-program. Det handler bare om at få styrket mine muskler, især min core, så det ikke er en plage at gå på arbejde.

Nå, men i denne uge venter fem arbejdsdage, hvor jeg forhåbentlig kun skal køre dobbeltvogn i tre af dem. Fat i panodiler og så videre og så skal det nok gå.

Næste uge venter det første møde på Askovhus. Spændende, skræmmende og alt muligt andet.