Anger management?

Havde en rigtig ulækker oplevelse med en kollega, igår.

Jeg havde helt sikkert gjort noget skidt ved at dele nogle frustrationer om en bestemt episode med vores gruppe, og ikke taget den med hende selv (fordi hun var gået hjem da jeg kom ind efter episoden). Det var helt uhørt og, ærlig talt en af de der ting der nogle gange bare sker i ‘kampens hede’. Hun vælger at skrive til mig på messenger. Starter ikke ud særlig pænt og slutter af med ‘Ih guder! Få noget hjælp, Heidi. Den er helt gal med dig!’

Efter den kommentar, brød jeg ud i latter, for at være helt ærlig. Der er, efter min mening, tale om en hel røvfuld misforståelser i hele situationen og denne kollega er så dominerende og har så meget brug for kontrol/at bestemme at jeg tror det provokerede hende helt enormt at jeg ikke bare lagde mig fladt ned og undskyldte at jeg ikke havde talt med hende om situationen, inden jeg luftede mine frustrationer i gruppen. Efter hun havde sagt det blokerede hun mig på messenger. Lidt ligesom en fornærmet 10-årig.

Jeg brugte resten af min vagt på at gennemgå det hele i mig hoved og da jeg kom hjem skrev jeg en mail til hende. Jeg undskyldte for at have luftet mine frustrationer, men fortsatte så med at forklare hvordan jeg havde oplevet situationen. Til sidst skrev jeg at jeg håbede at vi, hvis en lignende situation skulle opstå, kunne snakke sammen som voksne mennesker og ikke sige det i gruppen eller blive personlige og ubehagelige. Jeg startede også mailen med at skrive at ‘da du afsluttede vores samtale voldsomt ubehageligt…’, så hun ligesom ikke var i tvivl om at jeg synes hun havde været ret ulækker i sine udtalelser. Det var også som om hun slet ikke læste hvad jeg skrev, men blot fokuserede 100% på at jeg havde sagt noget i gruppen og ikke til hende.

Jeg tager helt sikkert på mig at jeg fuckede op. Samtidig vil jeg dog også trække på skuldrene og sige at det nogle gange er det der sker, især når den man er frustreret på, ikke er til stede (og heller ikke de næste dage).

Shit sometimes happens og ingen af os er perfekte. Nogle gange må vi give en undskyldning, andre gange modtage den…og så komme videre.

Al denne negativitet første selvfølgelig til et binge, da jeg kom hjem, men dog i mindre grad, da mit blodsukker var ret højt. Faktum er at jeg blev rigtig ked af den måde hun opførte sig på. Men samtidigt kan jeg jo så smide i fjæset på hende at jeg rent faktisk snart starter på at få hjælp. Det kunne være hun skulle prøve det samme 😉